Det er sagt tit, men gentages med fornøjelse - Formel 1 er blevet uendeligt meget mere sikker end det var, ikke bare end det var i de glade 70'ere hvor dødsfald forekom alt for ofte, men også i forhold til for bare 10 år siden. Det er hurtigt at glemme at der konstant sker forbedringer i sikkerheden, når nu det samtidig bliver så usynligt for publikum. Den weekend da Ratzenberger og Senna døde for lidt over 20 år siden, var der gået otte år siden den sidste fatale F1 ulykke. Før det forekom dødsfald jævnligt. Siden 1994 har mængden af alvorlige ulykker været stærkt begrænset - og vi kan derfor glemme hvor farlig sporten egentlig er, og at der sker konstante forbedringer af sikkerheden. Heldigvis er det ikke bare i kølvandet på de store uheld, at forbedringerne kommer.

Nu må vi håbe at Bianchi kommer sig, og at han først og fremmest har sit intellekt i behold. At køre bil forekommer mindre væsentligt.

Så kan vi vende blikket mod Ruslands første Formel 1 Grand Prix. Det sker i en verden hvor Rusland er i konflikt med primært Ukraine, subsidiært hele den vestlige verden. Det er ikke en god tid og der har været to synspunkter. Det ene er, at man ikke skal køre løbet på grund af konflikten, det andet er at man ikke skal blande sport og politik sammen.

Det sidste er naivt. Sport og politik har været blandet sammen, om ikke andet, så i al fald siden Hitlers OL i 1936. Diktatorer har alle dage kunne lide at bade sig i genskinnet fra medaljer og store sportsbegivenheder er en god lejlighed for dem for at slå ud med armene og vise præcis hvor store leder de er. Således også Putin, Ruslands ynkelige leder, der holder så meget af at fremstille sig selv som macho, at man kan undre sig over hvor det behov helt præcis kommer fra?

For Formel 1 er det heller ikke en ny ting at køre løb i et land, der måske ikke helt flugter med vores idéer om demokrati. For et par år siden var det Bahrain der var i skudlinjen, men det forstummede igen. Også dengang var argumentet at sport og politik ikke skulle blandes sammen. Hvilket det så blev, fordi styret i Bahrain brugte Formel 1 som en blåstempling og legitimering af dem selv. "Se, de andre vil gerne lege med os!".

Men hvorfor skulle man ikke køre i Rusland? At Putin er til grin, at russerne er udemokratiske og aggressive overfor Ukraine er selvfølgelig argumenter. Men så skal vi jo også se på Bahrain (der af sportslige grunde helt sikkert ikke burde have et løb på den skrækkelige bane), eller Kina der invaderede Tibet for så længe siden at verden næsten har glemt det. Eller i tidligere tider da man kørte løb i Sydafrika, der nok havde demokrati, men kun hvis man var hvid, Argentina og Brasilien, der i 70'erne var militærdiktaturer. Alle steder har man kørt og alle steder er man blevet taget til indtægt at det lokale styre.

Sandheden er jo nok at Bernie Ecclestone meget bedre forstår mænd som Putin. En stærk mand, der gør det der rigtigt og nødvendigt og ikke ligger under for omgivelsernes pres. Og som jo også er villig til at spytte mange penge ned i Ecclestones bugnende tegnebog. Demokratier har sådan en kedelig tendens til ikke at ville smide millioner af skatteydernes penge efter prestige projekter, som et Formel 1 løb.

Så bør de køre på søndag? Nej - men der er så mange steder de ikke burde køre, hvor de kører alligevel. Men man skal ikke tro at sport og politik kan holdes adskilt!

Resultatmæssigt er der ikke så meget at overveje, for Mercedes vinder jo nok igen. Hvem der kommer til at presse dem er mere åbent. Som altid er der en god håndfuld der kan gøre krav på en podieplads, hvis tingene flasker sig for dem.

Hvad der virkelig kommer i fokus i Rusland denne weekend er det, der sker udenfor banen. For forlader Alonso virkelig Ferrari? Skal han til McLaren, eller skal han til Mercedes, hvis Hamilton skal til McLaren. Og hvad med Vettel? Skal han til Ferrari - eller er det ham der skal til McLaren - eller Mercedes? Nogle er spørgsmålene er mere fortænkte end andre, men intet er meldt ud, andet end at Vettel forlader Red Bull. Og at han efter al sandsynlighed skal til Ferrari. Men hvad resten angår, er der mange ubesvarede spørgsmål. Se med i næste afsnit af... nå nej, det var en anden føljeton!

Martin Møller-Thomsen