Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Optakt til DTM-sæsonen 2001

DTM 
20/04/01 

DTMAlle mod Schneider

I denne weekend begynder år 2 i den relancerede DTM-serie, hvor tre store tyske bilmærker duellere om titler, sejre og ikke mindst ære. Serien er blevet ændret på nogle punkter og vi sætter fokus de tre bilmærker og deres topkørere.
 

DTM genopstod sidste år, efter at det for nogle år siden var blevet alt for dyrt at holde serien kørende, da det blev forsøgt at gøre klassen international. I stedet kom et mere enkelt og simpelt reglement på gaden, og så var DTM tilbage til det som det jo i bund og grund handler om - race! Sidste år dominerede Mercedes, og selvom Opel fik lov at poppe op som løbsvindere, så var det igen DTM-superkøreren Bernd Schneider der tog titlen. At dømme ud af de tests der har været kørt forud for sæsonen, så bliver det igen Mercedes og Bernd Schneider der er 'the team to beat'.

Serien gennemgår et par sportslige og tekniske ændringer til denne sæson. Opel har nydt gavn af ændringer i reglementet og derfor har de kunnet ændre deres undervogn, så den har en identisk akselafstand i forhold til det som Mercedes´en har, hvormed der burde blive ens køreregenskaber. Derudover har Audi fået større spillerum i deres design. Den rappe TT-racer kunne slet ikke hænge på feltet sidste år, og derfor har de fået lov til at køre med vinger der har en anden dimension end dem som Mercedes og Opel anvender. Undervognen er blevet forbedret for at højne køreregenskaberne.

På det sportslige område er sket nogle meget mærkbare forandringer. Der køres nemlig nu kun ét løb som tæller til mesterskabet. Weekenden vil komme til at foregå på følgende måde: Der køres en kvalifikation lørdag, hvor kørerne (som i Formel 1) kun har 12 omgange til at sætte deres tider i. Søndag køres der et sprintløb over 35 kilometer, hvor kørerne er opstillet i forhold til kvalifikationen. Her findes den endelige opstilling til hovedløbet. Det vil sige at kørerne kan nå at forbedre sig, eller også falde tilbage. Det vil stille store krav til overblik og ikke mindst kølighed. Et sammenstød - og en god startplacering kan være tabt. Søndag eftermiddag køres hovedløbet over 100 kilometer. For at give løbet en ekstra tand spænding er det obligatorisk at der skal foretages et pitstop når der er kørt mellem 40 og 60 kilometer, hvor alle fire dæk skal skiftes.

Men lad os se på de deltagende teams. Mercedes er favoritter, og deres kørerbesætning er noget nær det stærkeste meget længe. Mercedes har seks 2001-racere med samt fire der er modeller fra sidste sæson. De tre største kandidater hos Mercedes er først og fremmest titelforsvareren Bernd Schneider, skotten Peter Dumbreck - der er kendt for sin flyvetur på Le Mans i 1999, samt Opels sorte får, Uwe Alzen der er skiftet til Mercedes. Peter Dumbreck bliver af Schneider udset til at være den kører der bliver hårdest at slå - de to er i samme team, hvor de kører i D2 AMG-teamet. Alzen er Warsteiner AMG-teamets topkører, og bøllekøreren Alzen skal nok være med fremme. Alzen mangler bestemt ikke hurtighed, men hans meget aggressive kørerstil, der inkluderer påkørsler af andre racere, har ikke vundet ham stor credit. Ikke desto mindre kan han - hvis temperamentet dæmpes - være en kandidat til titlen. Der kan dog sagtens også gå meget politik i det. Bernd Schneider har været Mercedes´ mand igennem flere år, og selvom det officielt hedder sig at alle står lige, så er Bernd Schneider for Mercedes-bossen det samme som Mika Hakkinen i Formel 1 er for McLarens teamchef, Ron Dennis.

Hos Opel satser man meget på at kunne give igen, efter at have tabt til Mercedes. Opel var ellers 'forsvarende' mester sidste år, hvis man skal gå tilbage til tiden før serien blev lukket, men Manuel Reuter kunne intet gøre ved Bernd Schneiders dominans. Men det skal være anderledes i år. Manuel Reuter er Opels bedste kort, og som tidligere DTM-mester vil det være ham der skal føre Opel tilbage til sølvtøj. Rutinerede Joachim Winkelhock er topkøreren hos Opel Team Holzer. Et andet meget stort topnavn som der også skal lægges mærke til, er den tidligere BTCC-mester, Alain Menu der nu forsøger sig i tysk motorsport. Han kører for Opel Euroteam. Total set indsætter Opel fem 2001-racere og tre racere fra sidste sæson. Det bliver meget interessant at se om Opel kan komme tættere på Mercedes og måske endda komme forbi dem når nu reglementet er blevet ændret især til deres fordel.

Det sidste team er Abt, der er et privatteam der indsætter Audi TT-racere. Sidste år kunne de ikke hænge på, især fordi racerne meget sent blev tunet til, og derudover mangler downforce, plus at den korte akselafstand ikke giver dem de bedste køreregenskaber. Men der er blevet knoklet hos Abt for at blive klar til sæsonen, og meget tyder på at de igen til denne sæson ikke kommer helt så nemt i gang. Kun én racer er blevet testet, og de tre andre der indsættes bliver først kørt under træningen til det første løb på Hockenheim. Ikke desto mindre må det kunne forventes at Audi henover sæsonen bliver bedre, selvom vi nok ikke skal forvente at se dem helt i top. Franskmanden Laurent Aiello er teamets topkører sammen med Christian Abt. Derudover har de hentet ung forstærkning i form af Mattias Ekstrom, Martin Tomczyk, der således puffede danske Kris Nissen ud af teamet.

Der er med andre ord lagt op til endnu en spændende sæson i DTM. Du kan følge løbene på TV. De vil blive vist søndag på enten ARD eller ZDF. Rigtig god fornøjelse.

Deltagerlisten til DTM-serien 2001

Bilnr.KørerTeamRacer
1Bernd SchneiderD2 AMG MercedesMercedes CLK
2Peter DumbreckD2 AMG MercedesMercedes CLK
3Joachim WinkelhockOpel Team HolzerOpel Astra V8
4Timo ScheiderOpel Team HolzerOpel Astra V8
5Uwe AlzenWarsteiner AMGMercedes CLK
6Marcel FässlerWarsteiner AMGMercedes CLK
7Manuel ReuterOpel Team PhoenixOpel Astra V8
8Yves OlivierOpel Team PhoenixOpel Astra V8
9Patrick HuismanEschmann Manthey Mercedes CLK
10Bernd MayländerEschmann MantheyMercedes CLK
11Michael BartelsOpel Team HolzerOpel Astra V8
14Thomas JägerPersson MotorsportMercedes CLK
15Christijan AlbersPersson MotorsportMercedes CLK
16Alain MenuOpel EuroteamOpel Astra V8
17Hubert HauptOpel EuroteamOpel Astra V8
18Christian AbtAbt SportslineAudi TT-R
19Laurent AielloAbt SportslineAudi TT-R
20Peter MamerowMamerow Auto-tech.Opel Astra V8
22Martin TomczykAbt SportslineAudi TT-R
23Mattias EkströmAbt SportslineAudi TT-R
24Pedro LamyTeam RosbergMercedes CLK
42Darren TurnerTeam RosbergMercedes CLK

Kalderen for 2001

22. arptil - Hockenheim (kort)
6. maj - Nürburgring
20. maj - Oschersleben
17. juni - Sachsenring
8. juli - Norisring
12. august - Lausitzring
9. september - A1-Ring
23. september - Zandvoort
7. oktober - Hockenheim (store bane)

Benji

Læs mere om:
  • Hockenheim
  •