Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DASU Youngtimer Cup

Youngtimer DM finale på Knutstorp.

Youngtimer Cup 
30/09/14 

Ikke mindre end 37 Youngtimer biler fordelt på de 3 klasser var til start på Knutstorp i Weekenden.
YT'erne var på forhånd blevet lovet at klasserne ville blive opdelt i 2. (Kl.1 og Kl. 2+3), men sådan blev det desværre ikke, og jeg vil ikke starte en diskussion eller komme mere ind herpå, men blot notere mig det faktum, at Youngtimerne, hvis vi når så stort et antal tilmeldte biler i fremtiden, af sikkerhedsmæssige hensyn, bliver nød til at kræve en klasse inddeling. (Læs: der er næsten 200 HK i forskel fra Kl.3 bilerne til Kl. 1 bilerne.)
 

Mesterskabet i alle 3 klasser var ikke afgjort forud for løbet, og selvom der var enkelte kørere der havde sikret sig et lille point forspring, så var der rigtigt mange som med et godt resultat kunne snuppe DM titlen i år, så der var med andre ord lagt op til underholdende og spændende race.

Spændende og godt race blev det hele vejen, og selvom der var mange farlige situationer, så var der heldigvis kun enkelte uheld, så skal ALLE kørerne skal, efter min mening, have stor ros for flot, hensynsfuld og fair kørsel.

Tidstagningen :
Med så mange biler på banen var det virkeligt udfordrende, at sætte en god til i tidstagningen, men der blev kørt fornuftigt, og uden de store uheld kom bilerne igennem de første 20 minutter på den spændende og udfordrende bane, som samtidigt var besøgt for første gang for flere af deltagerne.

Top 3 i Klasse 1 : (Blå)
P. 1 - Per Thielsen Jensen 1.06,982
P. 2 - Dennis Nymand 1.07,306
P. 3 - Tommy Dam Kieffer 1.07,933

Top 3 i Klasse 2 : (Gul)
P. 1 - Kim Møller-Andersen 1.08,014
P. 2 - Jacob Sevel Andersen 1.08,545
P. 3 - Brian Mikkelsen 1.08,965

Top 3 Klasse 3 : (Grøn)
P. 1 - Martin Sørensen 1.09,243
P. 2 - Michael Vesthave jr. 1.10,170
P. 3 - Mikkel Gregersen 1.12,635

Heat 1 :
En dramatisk start for Kl. 1 bilerne da både P1 og P2 lavede en "flot" tyvstart, som blev belønnet med et besøg (stop/go) i pitten. Det udnyttede Peter Mikkelsen (som kun lige selv undgik en tyvstart) til sin fordel, og kunne vinde heatet foran en stærkt kørende Kenneth Løndal, og Per Thielsen Jensen.
I Klasse 2 var Kim Møller-Andersen overlegen og vandt heatet foran Brian Mikkelsen, som undervejs havde byttet plads med Jacob Sevel Andersen, som sluttede på 3' pladsen.
I Klasse 3 var det fighteren Martin Sørensen som kunne tage sejren foran Michael Vesthave jr. og Mikkel Gregersen.

Heat 2 :
Et flot og spændende race stoppede desværre brat for Dennis Nymand, som måtte udgå fra 2' pladsen på omgang 13 (kollision ved overlab) Heatet blev vundet af Per Thielsen Jensen, med en stærkt kørende Peter Mikkelsen på 2' pladsen, og på 3' pladsen kom den evigt fightende Torben Nielsen, som for alvor havde fundet farten i sin fine Nissan Primera.
I Klasse 2 havde Jacob Sevel Andersen heller ikke den heldigste dag, da han fra 2 pladsen måtte udgå med en defekt ledning til generatoren. Kim Sørensen havde endeligt fundet farten i sin BMW, men han blev desværre idømt en straf på 20 sek. for overhaling i gul flagzone, og kunne dermed ikke røre Kim Møller-Andersen som vandt foran Brian Mikkelsen og Vikingen fra Isenvad Thue Henriksen.
I Klasse 3 byttede de om på placeringen fra heat 1 idet Michael Vesthave jr., som havde fundet farten i det sorte lyn, vandt foran Martin Sørensen og Mikkel Gregersen.

Heat 3 :
Race efter lærebogen og med den rigtige vinder af heatet i sidste ende, så kort og præcist kan fighten mellem vinderen Tommy Dam Kieffer og Per Thielsen Jensen beskrives. I alle 15 omgange (arghh 14 - den gamle blev vist lidt træt til sidst) var der hård men fair race mellem de to, som skiftedes til at overhale hinanden og beviste, at man kan ligge på siden af hinanden næsten hele banen rundt uden at røre hinanden. Men farten over tændstiften var i sidste ende afgørende, og Tommy Tændstift Kieffer ...tillykke med sejren i det heat. Peter Mikkelsen var igen rigtigt stærkt kørende og kom ind på en fortjent 3 plads.
I klasse 2 havde Jacob Sevel Andersen fået styr på elektronikken, og kunne presse Kim Møller-Andersen til sidste meter, men måtte se sig slået på målstregen (-0,190 sek.) Brian Mikkelsen kørte taktisk (DM - to be first - you first have to finish) og sluttede på 3' pladsen.
I klasse 3 viste Michael Vesthave jr. Igen høj klasse og tog sejren foran den evigt hårdt kæmpende Martin Sørensen og Per Bernd.

Det samlede løbsresultatet blev herefter :
Klasse 1 : Per Thielsen Jensen foran Peter Mikkelsen og Tommy Dam Kieffer
Klasse 2 : Kim Møller-Andersen foran Brian Mikkelsen og Thue Henriksen.
Klasse 3 : Michael Vesthave jr. foran Martin Sørensen og Per Bernd.

Hermed var DM også afgjort og årets vindere blev :
Klasse 1 : Per Thielsen Jensen foran Dennis Nymand Andersen og Kenneth Løndal Pedersen.
Klasse 2 : Brian Mikkelsen foran Jacob Sevel Andersen og Morten Straarup.
Klasse 3 : Michael Vesthave foran Martin Sørensen og Jesper Meldahl Nielsen.

Youngtimerne har herefter kun 1 løb tilbage, og det er MSS mesterskabet som køres i den kommende weekend på Padborg Park og tilmeldingsfristen er lige udsat til Onsdag Kl. 18.00, så kom frisk !

Mvh.
Per Jensen


Læs mere om:
  • Ring Knutstorp
  • 27/09/14 - Ring Knutstorp - Youngtimer Cup
  •