Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ADAC GT Masters

Kelvin van der Linde og Rene Rast udbygger føringen

ADAC GT
Masters 

21/09/14 

i ADAC GT Masters på Sachsernring
Titelkampen i ADAC GT Masters spidser til: Lørdag kæmpede de tre førende i serien på Sachsenring. I en nervepirrende duel, kunne de førende, Kelvin van der Linde og René Rast (Prosperia C. Abt Racing) sejre i Audi R8 mod deres nærmeste konkurrent til titlen Jaap van Lagen og Christian Engelhart i en Porsche 911 (GW IT Racing Team kontaktor Motorsport). Podiet lørdag var et billede af den aktuelle stilling: Tredje pladsen gik til Claudia Hurtgen og Dominik Baumann (Pixum Team Schubert) i BMW Z4.
 

Pole sitter van der Linde havde behov for gode nerver i første halvdel af løbet. Audi chaufføren omsatte sin pole position til en føring, men herefter kom to safety car perioder i de første syv runder af feltet. Efter en kontakt mellem Alon Day (BKK Mobil Oil Zakspeed) i Mercedes-Benz SLS AMG og Max Sandy Knight (Pixum Team Schubert) i BMW Z4 på åbningsomgangen og en teknisk defekt i Corvetten med Patrick Assenheimer (Callaway), kom safety car ud på banen i den sjette omgang.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Efter genstarten forsvarede van der Linde atter føringen foran forfølgeren Engelhart i Porsche 911, men kunne ikke trække afgørende sig fra sin modstander. Først efter kørerskiftet fra van der Linde til Rast, lykkedes det for Audi'en at lægge en afstand på op til 3,5 sekunder, til Porschen, der nu var kørt af van Lagen. Forspringet blev dog udlignet ti minutter før løbets afslutning, da safety car igen kom på banen, efter Corvette køreren Sebastiaan Bleekemolen (Callaway) fik en teknisk defekt. Seks minutter før afslutningen af løbet, blev løbet frigivet til endnu fem omgange, hvor Rast og van Lagen leverede en duel om sejr og mesterskab. Audi køreren holdt føringen og vandt med 1,3 sekunders forspring.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

En god strategi bragte Hurtgen og Baumann ind på tredjepladsen og holdt BMW-duoen inde i mesterskabskampen. Hurtgen lå efter starten på en sjette plads, og ved et tidligt pitstop var Baumann i stand til at køre ind til anden halvdel af løbet på tredjepladsen.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Nicki Thiim og holdkammerat Fabian Hamprecht sluttede løbet på en 9. plads.

Det 14. løb i 2014 sæsonen starter søndag kl 12.00.

Natascha Theisen
Media Office Theisen

Læs mere om:
  • Sachsenring
  • 21/09/14 - Sachsenring - ADAC GT Masters
  • Sachsenring - Løb 1
  •