Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ELMS

Christina Nielsen kæmpede med svær bil på Paul Ricard

ELMS 
15/09/14 

Christina Nielsen og hendes team IMSA Performance Racing fik som ventet en svær dag ved fjerde afdeling af den Europæiske Le Mans Serie, der blev afviklet på en varm og solbeskinnet Paul Ricard, Frankrig.
 

Under træningen lørdag stod det klart for teamet, at man ikke havde den rette balance i bilen. Ved kvalifikationen søndag formiddag kvalificerede Christinas medkører Nicolas Armindo bilen på en for teamet skuffende ellevteplads i GTE klassen. Der blev arbejdet hårdt på at finde det rigtige setup og til løbet var der fundet en lille forbedring, men bilen var fortsæt svær at køre på grænsen og de nye dæk Michelin havde leveret til weekenden passede ikke godt til Porschens egenskaber. Den erfarne franskmand Raymond Narac startede løbet og leverede en flot præstation. Han fik bragt Porschen op på en fjerdeplads efter flere tætte kampe, men dækkene mistede mere og mere greb og i en duel med en Ferrari spandt han rundt og faldt tilbage i feltet.


(Foto: Jan Kaiser)

Da Christina efter ca. tre timers kørsel overtog bilen for at køre den i mål, lå teamet på niendepladsen. På den, for hende, nye bane, leverede Christina en solid præstation og fik bragt bilen op på ottendepladsen, da der blev flaget med det ternede flag efter fire timers kørsel.


(Foto: Jan Kaiser)

”Det blev som ventet en rigtig svær dag” sagde Christina Nielsen efter løbet. ”Banen har rigtig mange hurtige sving og det er virkelig skidt, hvis man ikke har balancen i bilen. Jeg skulle forsøge at lære banen at kende så hurtigt som muligt, men det er rigtigt svært, når bilen konstant føles som om, den ikke har noget greb. Bilen var bedre til løbet, men vi kæmpede alle tre med, at bilen efter halvdelen af stintet havde brugt dækkene og der næsten intet greb var. Jeg fik kørt gode stabile omgangstider i mit stint, men vi har stadig lang vej op til de hurtigste biler i klassen. Men vi har trods alt en masse positivt at tage med fra løbet. Det er ingen hemmelighed, at det var en svær weekend med masser af modgang, men vi stod sammen i teamet og arbejdede alle i samme retning og den opbakning jeg får, som ny kører i teamet, er fantastisk”.


(Foto: Jan Kaiser)

Christina rejser allerede tirsdag afsted til USA, hvor hun i den kommende weekend skal køre i en Porsche 991 GT3 for hendes amerikanske team NGT Motorsport i Porsche GT3 Cup Challenge USA på Circuit Of The Americas, COTA, i Texas.

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Paul Ricard
  • 14/09/14 - Paul Ricard - ELMS
  •