Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Padborg Super Prix - Tidsplanen

Diverse 
12/09/14 

En raceweekend er i vente med masser af underholdende ræs når Padborg Park lægger sine 2150 meter asfalt til rådighed for Legend Cup, Yokohama 1600 Challenge, Syver Race Cup samt de hurtige Formel Ford og så skal der køres i 300 minutter når den tredje afdeling af Danish Endurance Championship afgøres på lørdag
 

Vejrudsigten lægger op til en dejlig weekendtur på Padborg Park, hvor folkene hos Motor Sport Sønderjylland har lavet et spændende program med masser af gode race oplevelser.


Et flot og varieret DEC felt.
(Foto: Motorsporten.dk)

I DEC er det ikke ret mange point som adskiller de førende team's, i den mindste klasse ligger Søren Lauridsen, Anders Tage Jensen og Jesper Bendsen med deres Suzuki Swift i toppen med 52 point, samme pointtal har Jan B. Sørensen, Christoffer Blach Petersen og Kristian Jepsen der kører Renault Clio III i toppen af klasse 2.
I klasse 3 ligger Familien Rasmussen, René og Joakim med 55 point i toppen af mesterskabet med deres Ferrari 430 Challenge.

Hos de skønne Legend Cup racere ligger kørerne også tæt i kapløbet om mesterskabstitlerne. I det generelle mesterskab ligger Kasper H. Jensen i top med 391 point, han følges af Christian Høgh med 316 point. På tredje og fjerdepladsen ligger Frederik Nymark og Lasse Rolighed med 302 point.
Oldboys mesterskabet føres flot af Lars Mogensen og Rookie mesterskabet føres af Kasper H. Jensen.
Weekenden bliver hård for kørerne for der skal køres 2 afdelinger af mesterskabet, og det bliver specielt hårdt om lørdagen hvor løb 2 og 3 bliver et såkaldt dobbelt-løb med en pit pause på 25 min. til servicering af racerbilerne.


De mange Legend racere giver en masse fine race oplevelser.
(Foto: Motorsporten.dk)

Husk:
Under DEC løbet bliver årets flotteste bil i Legend Car Cup kåret, det sker kl. 14:00.

I Yokohama 1600 Challenge ligger Morten Jespersen i top med 214 point, han følges af Ole Petersen med 191 point og Jonas Lynge der har 153 point.
I Oldboys mesterskabet ligger Michael Scharstein i toppen med 78 point, han følges tæt af Carsten Rasmussen der har 74 point, og på tredjepladsen ligger stenhuggeren Rudi Larsen med 59 point.
Rookie mesterskabet føres af Ole Petersen der har 93 point, han følges af Brian Johannesen med sine 57 point og Andreas Top Jensen har 51 point.

Syver racerne har lidt luft mellem de tre førende kørere, det er Steffen Hansen som ligger i top med 146 point, han følges af Mirza Ahmetagic der har 131 point og Christian Sørensen med 112 point.

I den hurtige Formel Ford klasse er det Frederik Schandorff som ligger lunt i toppen med 287 point og han følges af Jan Jønck der har 226 point og Mathias W. Smith med 207 point.
I Zetec cuppen ligger Kevin Suenson suverænt i spidsen med 361 point.

Padborg Super Prix - Lørdag den 13. september 2014

Kl. Klasse Kørsel Tid / Omg.
07.25 Førermøde
07.45 Førermøde kun DEC
08.00 Legend Træning 10 min.
08.15 Danish Endurance Championship Kvalifikation 50 min.
09.10 Legend Kvalifikation 20 min.
09.35 Formel Ford Træning 20 min.
10.00 Legend Løb 1 15 min. + 1 omg.
10.25 Danish Endurance Championship Opstilling
10.45 Danish Endurance Championship Løb 300 min.
15.50 Formel Ford Kvalifikation 20 min.
16.15 Legend Løb 2 15 min. + 1 omg.
17.00 Legend Løb 3 15 min. + 1 omg.
17.25 Formel Ford Løb 1 15 min. + 1 omg.
Med forbehold for fejl og ændringer.

Padborg Super Prix - Søndag den 14. september 2014

Kl. Klasse Kørsel Tid / Omg.
08.25 Førermøde
09.00 Yokohama 1600 Challenge Træning 20 min.
09.25 Legend Træning 10 min.
09.40 Syver Race Cup Træning 20 min.
10.10 Formel Ford Opvarmning 10 min.
10.25 Legend Kvalifikation 20 min.
10.50 Yokohama 1600 Challenge Kvalifikation 20 min.
11.15 Syver Race Cup Kvalifikation 20 min.
11.40 Formel Ford Løb 2 15 min. + 1 omg.
12.05 Pause
12.25 High speed-ture
13.15 Legend Gridshow
13.35 Legend Løb 1 15 min. + 1 omg.
14.00 Yokohama 1600 Challenge Løb 1 15 min. + 1 omg.
14.25 Syver Race Cup Løb 1 15 min. + 1 omg.
14.50 Formel Ford Løb 3 15 min. + 1 omg.
15.15 Legend Løb 2 15 min. + 1 omg.
15.40 Yokohama 1600 Challenge Løb 2 15 min. + 1 omg.
16.05 Syver Race Cup Løb 2 15 min. + 1 omg.
16.30 Legend Løb 3 15 min. + 1 omg.
Med forbehold for fejl og ændringer.

Billetpriser:
Lørdag 150,00 DKK(Ved indgangen) 140,00 DKK(www-forsalg)
Søndag 200,00 DKK(Ved indgangen) 180,00 DKK(www-forsalg)
Weekend 250,00 DKK(Ved indgangen) 200,00 DKK(www-forsalg)
Tribunetillæg 100,00 DKK(Ved indgangen) 95,00 DKK(www-forsalg)
Børn under 12 år har gratis adgang i følge med en voksen

Henrik Bess

Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 13/09/14 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  • 13/09/14 - Padborg Park - Legends Car Cup
  • 14/09/14 - Padborg Park - 1600 Challenge
  • 14/09/14 - Padborg Park - Formel Ford - DK
  • 14/09/14 - Padborg Park - Legends Car Cup
  •