Der blev under den private træning testet benzinforbrug, tankning, pitstop og setup.
En vanlig langsomt teknisk kontrol blev overstået med godkendelsesmærket i forruden. Briefing for teammanager og kørere blev klaret. Kvalifikation vel overstået - kun natkørsel manglede.
Nattræning fik en brat slutning, da løbet efter knap 20 minutter blev aflyst, grundet et gigantisk uvejr med lyn, torden og hagl, på størrelse med golfbolde. Alt var oversvømmet. Reglen om 1 obligatoriske flyvende omgang blev derfor annulleret.
Kl. 12.00 den 6. september 2014, efter et par omgange efter safteycar, tændtes de grønne lamper for 24 timers løb, med Jens-Henrik bag rattet, i startrække nr. 27 med placering nr. 54 ud af 65 summende racere.
Efter et par omgange var der allerede vundet en del placeringer, herefter var der god varme i dækkene, og avancementet kunne langsomt fortsætte.
Derefter sørgede teamchefen, Flemming, at holde øje med hvad der foregik på banen og kalde til tankning, dæk- og chaufførskifte. Per havde styr på dæk og dæktryk. Mogens og Winnie var klar til tankning, hjulpet af Henrik. John, Jesper, Christian og Carsten sørgede for hurtigt dækskifte og hvad der ellers hører til et pitstop.
Alt forløb som det skulle og mørket lagde sig over Barcelona. HM Motorsport holdte en 2. plads i klassen og 21 samlet, indtil den førende bil (generelt) blev involveret i et uheld med 2 andre bl.a. Mini’en som førte klasse A3. Dermed tog HM Motorsport 1. pladsen. Det kørte rigtigt godt og pladsen blev bevaret. Mini’en kom på banen igen men var 13 omgange efter.
René havde fået opgaven, at kører RCZ’en over målstregen, men ca. 20 minutter før mål, knækkede trækakslen og forhjulsnavet, som satte stopper for en sejr. René måtte se konkurrenterne passere gang på gang og i pitten vendte sejrsstemningen til hængende hoveder.
Derfor endte 24h Barcelona med en tredjeplads for HM Motorsport. Alligevel syntes alle det var rigtig godt gået.
Alle kæmpede, så en stor tak til hele Team HM Motorsport, til dem der har fulgt os og troet på os.
Vi er tilbage på den 3.-4. oktober til 12h Hungary på Hungaroring i Ungarn.
Derudover kan bilen og enkelte teammedlemmer opleves ved Drivers Event (www.driversevent.dk), søndag d. 14. september 2014 på FDM Sjællandsringen ved Roskilde.
Følg os på Facebook og vores website www.hmmotorsport.dk
HM Motorsport
Læs mere om: Circuit de Catalunya07/09/14 - Circuit de Catalunya - 24H Series |