Allerede tirsdag havde Lars Vendelbo, Kim Petersen og Frederik Nymark et fælles arrangement for deres sponsorer, hvor flere af dem selv havde mulighed for selv at prøve kræfter med Padborg Parks asfalt. Andre havde mulighed for at sidde ved siden af og få en high speed tur med en af de hurtige chauffører.
En spændt gæst gør sig klar til en high speed tur med Frederik Nymark (Foto: Motorsporten.dk)
Lørdag morgen starter det for alvor og både Lars, Kim og Frederik har noget at kæmpe for. Der bliver i weekenden kørt tre løb om lørdagen og igen tre løb om søndagen. Det gælder for Lars Vendelbo om at hente så mange point til Rookie mesterskabet hvor han i øjeblikket er nummer to.
Lars Vendelbo og Kim Petersen skal holde sig fremme i hvert deres mesterskab (Foto: Motorsporten.dk)
Kim Petersen skal forsvare sin plads som nummer tre i Old Boys mesterskabet. Med de mange løb i weekenden har han endda mulighed for at rykke op i det mesterskab.
Frederik Nymark derimod ligger nummer tre i det samlede mesterskab, så for ham gælder det om at samle point og atter point for at kæmpe om det samlede mesterskab i OK Mobil 1 Legend cuppen.
Frederik Nymark vil kæmpe for hvert eneste point i weekenden (Foto: Motorsporten.dk)
Der bliver derfor masser af arbejde til de tre kørere i den kommende weekend. Hele teamet er klar og velforberedt på weekendens udfordringer og glæder sig til at gense Padborg Park og resten af feltet i OK Mobil 1 Legend cuppen.
Nymark Racing
nymarkracing@gmail.com
Selch
Læs mere om: Frederik NymarkKim Schmidt PetersenLars VendelboPadborg Park14/09/14 - Padborg Park - Legends Car CupPadborg Super Prix - Tidsplanen |