Førte i rally, men måtte udgå |
DM Rally 08/09/14
|
|
Max Christensens flotte rally endte på en blød mark Aalborgs rally-es Max Christensen var flyvende i weekendens løb til danmarksmesterskabet i rally på landevejene omkring Odder. Sammen med codriver Preben Jensen fra Rødding lå han i sin Subaru Impreza WRX på tredjepladsen generelt og førte blandt Gruppe N-bilerne, da skæbnen ville det anderedes på hastighedsprøve otte ud af 12. |
|
"Vi havde friske dæk på og bilen kørte fantastisk, men halvejs inde på prøve 8 fik min codriver det dårligt og kunne ikke læse noterne i det rette tempo. Derfor kom vi kom lidt for hurtigt ind i et højresving og røg ud på en blød mark. Bilen landede langt ude på marken, men vi kom op på vejen igen, men fik så stort et tidstab, at vi valgte ikke at fortsætte," sagde Max Christensen efter den ublide landing.
Max Christensen og Preben Jensen var i bogstaveligste forstand flyvende under Stilo Rally Odder i deres Subaru Impreza. (Foto: Michael Eisenberg)
"Det var gået rigtig fint, og vi lå otte sekunder foran nærmeste konkurrent, så det var rigtig ærgerligt at udgå," supplerede codriver Preben Jensen.
Optimisme inden start. Men en ærgerlig afkørsel satte Max Christensen og Preben Jensen ud af spillet (Foto: Michael Eisenberg)
Nu skal den hurtige Subaru-rallybil rettes op, og så tager Max Christensen stilling til, om han stiller op i årets sidste DM-rally.
Max Christensen og Preben Jensen førte Gruppe N og var i gang med et perfekt motorløb, da de udgik. Her vrider Max Christensen sin Subaru gennem et sving ved Bøgeskov nordvest for Odder (Foto: Michael Eisenberg)
"DM-sæsonen er spildt, men måske kører jeg løbet for sjov," siger Max Christensen.
Michael Eisenberg Læs mere om: Aarhus06/09/14 - Aarhus - DM Rally |
|
| |