Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk motorsport

Ring Djursland afslutter sin sæson med historiske biler

Historisk 
03/09/14 

Den 6.-7. september køres der for sidste gang race på den klassiske racerbane
I den kommende weekend er der atter motorløb på Ring Djursland, og det bliver denne gang et arrangement med en helt speciel type racerbiler.
Det er nemlig historisk weekend, der køres den 6.-7. september, og det bliver derfor de gamle biler, som kommer til at fylde godt op på den klassiske racerbane.
 

Historisk Weekend afslutter årets sæson på Ring Djursland, men arrangement er dog ikke sæsonfinale for alle deltagerne. Historisk Weekend er nemlig næstsidste afdeling af Dansk Automobil Sports Unions mesterskabsrunde for historiske og klassiske biler, hvor der køres i syv forskellige klasser.

I klassen for de ældste biler – dem bygget i 1965 eller tidligere – er Martin Berner, Rønnede, godt på vej mod endnu et mesterskab, men på Ring Djursland vil han helt sikkert blive udfordret af et par mærkefæller, som traditionelt kører meget stærkt på banen. Det er Stig Bjerring og Bent Thøgersen, begge Grenå. Feltet tæller dog også andre biler end de populære Lotus Cortina-modeller, og denne gang er der også flere hurtige sportsvogne med i 1965-feltet. Christian Vølding, Slagelse, starter således med sin gule Lotus Elan, mens Palle Birkelund Pedersen, Holte, for første gang i denne sæson er til start i en DM-afdeling med sin lille, men meget agile Ginetta G4-sportsvogn.


Bent Thøgersen er traditionelt med helt fremme i sin Lotus Cortina, når der køres historisk race på Ring Djursland
(Foto: Morten Alstrup)

En klasse, der med garanti også vil levere spændende race ved Historisk Weekend, bliver den kombinerede klasse for 1976- og 1981-biler.

Her har kampen om førstepladsen i mesterskabet primært stået mellem de to Ford Escort-kørere Kasper Aaskov, Varde, og Jens Jørgen Ditlevsen, Fredericia, og i deres interne opgør står det indtil videre 5-3 i Kasper Aaskovs favør. Men også en veteran som den tidligere Le Mans-kører Lars Erik Nielsen, Rungsted, vil kunne blande sig i topkampen, hvilket også er tilfældet for flere af feltets Porsche 911-kørere anført af Bent Sørensen, Helsinge, og Kaj Rasmussen, Ringsted.


Jens Jørgen Ditlevsen er med i medaljekampen i mesterskabet for de såkaldte 1976-biler
(Foto: Morten Alstrup)

Selv om det er de klassiske racerbiler, som dominerer programmet ved Historisk Weekend, så har der dog også sneget sig et par klasser for de mere moderne biler med. Det er løb for Syver Race Cuppen og Citroën DS3 Cuppen.

Djurslands Motor Klub Autosport

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 07/09/14 - Ring Djursland - Youngtimer Cup
  •