Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperCup

Yokohama SuperCup melder klar til Grand Prix

SuperCup 
27/08/14 

Yokohama SuperCup startede sæsonen med et brag på Jyllandsringen tilbage i slutningen af april, og nu vender feltet af let tunede standardbiler tilbage til Danmarks længste racerbane. Det sker i weekenden den 29. – 31. august til Grand Prix Danmark. Indtil nu er der 17 biler tilmeldt, og det er et flot og varieret felt der præsenteres
 

Sidst klassen mødtes var på Ring Djursland den 16.-17. august, og efter den weekend står det klart, at man skal passe meget på med at forudsige noget som helst om udfaldet i klassen. Der er dog ikke nogen tvivl om, at Martin Andersen vil gøre alt for at genetablere sin status som klassen absolut favorit til at vinde mesterskabet i år.

Hvis det lykkes for Martin at komme langt frem i alle 3 heat, så er der ingen tvivl om, at han bliver uhyggelig svær at hente. På de næste pladser er det imidlertid meget tæt kamp, da der kun er 14 point fra Henrik Madsen på 4. pladsen til Nicki Kristensen på 2. pladsen, og lige der imellem ligger Mikkel B. Johnsen.

Og så er der stadig et par outsidere i form af Jakob Borum og Jacob Mathiassen, der ikke er langt bagefter, og på Ring Djursland viste de begge, at de kan blande sig i topstriden.


Henrik Madsen ligger lige nu nr 4 i mesterskabet, og det er ikke mindst opnået fordi han er den eneste, der indtil nu har scoret point i samtlige heat i sæsonen.
(Foto: Keld Dohm)

SuperCup er inde i en rivende udvikling, og har igennem sæsonen udviklet sig til Danmarks førende standardvognsklasse, og det betyder at der lige nu er ikke mindre end 26 tilmeldte kørere, og der kommer løbende flere til.

Publikum elsker tæt og spændende race, og det er lige netop hvad man får med det reglement klassen kører med, hvor bilernes vægt/effekt forhold er styret af om der er turbo på eller ej. Samtidig så sikrer dataloggere i alle biler at det er muligt at holde 100 % kontrol med at disse regler overholdes, til gavn for spændingen i klassen.

Tidsplanen for Yokohama Supercup ser rigtig god ud for Grand Prixet, og du skal være klar på lægterne på følgende tidspunkter for at opleve noget af Danmarks bedste ræs:

Lørdag den 30. august:

Kl Event Tid
10.30 Tidtagning 20 min
15.30 Heat 1 15 min + 1 omgang

Søndag den 31. august:

Kl Event Tid
12.10 Heat 2 15 min + 1 omgang
15.45 Heat 3 15 min + 1 omgang

Husk du kan følge klassen både på hjemmesiden: www.supercup.dk og på klassens facebookside

SuperCup, www.supercup.dk
Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 31/08/14 - Jyllandsringen - SuperCup
  •