Det var ikke kun opsætningen af bilen, der skabte spænding. I løbet af sommeren var der kommet en fin, ny asfaltbelægning på banen, og alle kørere var spændte på resultatet. Nogle kunne huske, da man sidste gang fik ny asfalt, og bilerne om lørdagen flåede belægningen i stykker, så der i løbet af natten måtte lægges ny asfalt inden søndagens løb. Ville der overhovedet være greb i asfalten, eller ville den stadig være dækket af en glat oliefilm? Frygten for en glat bane blev dog hurtigt manet i jorden, da det viste sig, at man uden problemer kunne køre tider, som matchede tidligere løb.

Fuldt fart på tør ny asfalt
(Foto: Gripping Media ApS)

Bilen viste sig – helt efter forventningerne – at være et spændende men giftigt bekendtskab. Undervognen gjorde bilen meget hurtig til at reagere på enhver påvirkning uanset om den kom fra banen eller kørerens betjening af rat og pedaler. Den gode del af historien er, at en ’nervøs’ bil er en hurtig bil – hvis chaufføren er hurtigere! Den frie træning tydede på, at Jørgen Hansen med lidt tilvænning ville kunne udnytte potentialet. I tidtagningen viste det sig da også, at der var muligheder. De to steppeørne (Aquila Raceritis) var halvandet sekund hurtigere, men Porschen var kommet hele banen igennem på 49,4 sekund, hvilket var personlig rekord.

- Jo mere jeg kørte i bilen, jo bedre blev den til at gøre det, jeg ville have den til at gøre – ja, sådan føltes det i hvert fald. Hvem der lærte mest – bilen eller chaufføren – får stå hen i det uvisse, men for første gang i karrieren valgte hr. Hansen at lade være med at stille om på alting inden næste dag.

Søndag oprandt med et vejrlig, som ikke passede med det lovede regnvejr. Der var en smule fugt efter nattens regnbyger, men det forsvandt inden bilen blev rullet frem til start på første heat. Fra tredje startrække skød Porschen frem, da de røde lamper blev slukket, og erobrede tredjepladsen. At være hurtigste bil efter de to Aquila’er var næsten så godt som at være hurtigste bil på banen. Lidt inde i løbet fik Claus Christensen bremseproblemer, og valgte fornuftigvis at trække sig ud. Den hårdeste konkurrent var igen Mikkel O. Pedersen med kælenavnet ’Skoledrengen’, som flere gange forsøgte at angribe. I modsætning til tidligere løb kunne Jørgen denne gang uden større problemer svare igen og sikre sig den generelle andenplads og klassens førsteplads.

Skarp forfulgt af Christian Siepmann
(Foto: Gripping Media ApS)

Efter løbet blev der helt stille i teltet, da det viste sig, at alle omgangstider var knap to sekunder hurtigere end tidligere tiders hurtigste tider. Noget tydede på, at det nye setup virkelig virkede.

Lige over middag skulle næste heat køres, og vejret begyndte mere og mere at ligne vejrudsigten. Teamets taktik var at holde fast i tørvejrssetup og slicks, hvis det holdt tørvejr, indtil pitudkørslen blev åbnet. Lige før alle bilerne skulle rulle ud til start, landede de første dråber på frontruden, men som alle andre gjorde, satsede man på tørvejr og kørte ud til start. Igen forsvandt Aquila’erne hurtigt ud af syne, men da regnen pludselig kom, skete der ændringer. Jørgen måtte køre mere aggressivt for at holde varme og greb i dækkene og overhalede uden større problemer Dennis Holbæk, der havde store problemer i regnen. Næste offer var Claus Christensen, men han overgav sig ikke uden kamp, hvilket gav Mikkel chancen for at blande sig. Det blev en rigtig herredyst ned gennem skoven. I tørvejr er det spændende, når to biler for fuld fart dykker ned ad bakken og side om side drøner op gennem det lange sving mod langsiden, men når tre biler i regnvejr gør det samme, så holder tilskuerne vejret. Jørgen Hansen valgte ydersiden, Claus Christensen brugte så meget plads han kunne, men lukkede dermed døren op for Mikkel, der som en ræv ved hønsehuset benyttede sig af lejligheden.

- Mikkel kørte imponerende flot, så han har al min respekt for flot og dygtig kørsel. Han fortjente førstepladsen for den kørsel, så jeg er godt tilfreds med andenpladsen.

Koncentration før start
(Foto: Gripping Media ApS)

Sidste heat så ud til at blive i regnens tegn. Lige da man skulle til at køre ud, tog regnen for alvor til, og løbet skulle for en sikkerheds skyld startes bag safety car, så det ikke gik for hurtigt ned mod første sving. Da starten gik, kom syndfloden for alvor! Vandet stod ned i kaskader og ruderne duggede, så man intet kunne se. Jørgen fulgte i begyndelsen den skarpe regnlygte på Claus Christensens bil, men opdagede i sidste øjeblik, at Claus havde valgt at trække sig og var på vej i pit. Det lykkedes at liste bilen gennem svinget og sætte kursen mod trapperne. Farten var begrænset til 130-150 km/t, og alligevel slap dækkene nogle gange underlaget, men det var egentlig lidt som i rally…. Nede i skoven stod der omkring ti centimeter vand, og med en frihøjde på fire centimeter gav det problemer for mange biler. På langsiden gik det heller ikke hurtigt, men alligevel slap alle fire hjul kontakten til underlaget på samme tid.

- Pludselig blev jeg forvandlet fra racerkører til passager på et surfbræt, da Porschen begyndte at snurre rundt om sig selv. Jeg ventede bare på braget, men jeg ramte sandfanget med næsen forrest og forsøgte at holde bilen i bevægelse, men den gik altså ikke, så jeg har mange timers rengøring foran mig. På det tidspunkt valgte løbsledelsen at flage løbet af og aflyse resten af dagens løb for at undgå ulykker. Det var ærgerligt, men set fra et sportsligt synspunkt rigtigt, da der ikke var meget sport tilbage i løbet. På nuværende tidspunkt er der ikke offentliggjort noget resultat af tredje heat.

Næste gang der skal fyres op under Porschen bliver til Grand Prix Danmark på FDM Jyllandsringen den sidste weekend i august. Frem til den tid kan man sikkert afhente kattegrus i sækkevis fra værkstedet i Fjenneslev, men det er helt sikkert, at Porschen er klar til indsats på banen ved Silkeborg om små fjorten dage.

Team Hansen Racing