Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car

Claus Christensen: ”Weekenden bliver en udfordring”

Special Saloon 
14/08/14 

Kampen om det danske mesterskab for Special Saloon Car bliver i weekenden genoptaget på Ring Djursland, og her er CC Competition atter med i feltet med sin Tectyl-dekorerede Aquila og den tidligere mester Claus Christensen.
 

”Men weekenden bliver lidt af en udfordring for os,” siger Claus Christensen. ”Vi har hen over sommeren arbejdet på at løse de problemer, som plagede os ved løbene på Spa i Belgien og på Padborg Park, men vi er ikke helt i mål endnu.”


Ring Djursland bliver det næste stop for Claus Christensen
(Foto: CC Competition)

”Vi har bl.a. fået et nyt ledningsnet og andre dele, men vi har endnu ikke fået de rigtige spjældhuse, som vi skal prøve på bilen. Vi har hidtil blot kunnet køre op til 6.300 omdrejninger, hvorefter motoren er gået i nødprogram, og det er noget hø, når motoren nu er opbygget til at skulle trække mellem 6.000 og 7.000 omdrejninger.”

Spjældhusene til racerbilen forventes at ankomme i løbet af fredagen sammen med en medarbejder fra den hollandske motortuner APV, der har stået bag motoren.

”Vi er langt bagud, for vi ender nok først med at samle bilen lørdag morgen, og det er nok ikke den bedste start på weekenden,” siger Claus Christensen. ”Men vi må prøve at se, om ikke vi kan få det til at fungere. Vi lægger ud på brugte dæk – de har kørt 67 omgange – men vi håber, at de er gode nok. Men er der nogen af de andre, som skruer tempoet op, så har stadig et sæt nye liggende.”

Claus Christensen
Tlf: 20 68 48 77


Læs mere om:
  • Claus Christensen
  • Ring Djursland
  • 17/08/14 - Ring Djursland - Special Saloon
  •