Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car

Martin Vedel Mortensen klar til Ring Djursland

Special Saloon 
13/08/14 

Den unge racerkører genoptager forsvaret af sit SSC-mesterskab
Den 16. og 17. august er sommerferien et overstået kapitel for DK MOTORSPORT og Martin Vedel Mortensen. Så skal der atter kæmpes om point til forsvaret af det mesterskab i Special Saloon Car, som konstellationen vandt sammen sidste år.
 

”Næste løb kører vi på Ring Djursland,” fortæller Martin Vedel Mortensen. ”Den bane kørte vi på før sommerferien, og det er en bane, jeg har det rigtig fint med. Det gik egentlig fint sidste gang – jeg blev godt nok skubbet af banen, men jeg var hurtigste mand i klassen, og det håber jeg at kunne være en gang til.”


Martin Vedel Mortensen er klar efter sommerpausen

Martin Vedel Mortensen fører an i stillingen for den såkaldte klasse 2, men i det generelle mesterskab i Special Saloon Car, som han vandt sidste år, indtager han aktuelt blot en fjerdeplads.

”Jeg håber, at vi denne gang kan komme op på så mange deltagere i min klasse, at vi kan kæmpe om maksimumpoint, for det vil bestemt forøge mine chancer for at forsvare mit mesterskab,” siger Martin Vedel Mortensen, der føler sig klar til at give den gas på Ring Djursland.

”Vi har ikke testet bilen siden sidste gang, men ved forrige løb på Padborg Park fungerede den perfekt, og vi stiller op med den, som vi kender den. Jeg har selvfølgelig ikke kørt løb eller testet den siden sidst, og selv om det nok bliver lige på og hårdt, så tror jeg, at mulighederne for et godt resultat er til stede.”

DK Motorsport
Per Johansen


Læs mere om:
  • Martin Vedel Mortensen
  • Ring Djursland
  • 17/08/14 - Ring Djursland - Special Saloon
  •