Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ADAC GT Masters

Muskelbilerne helt i front

ADAC GT
Masters 

10/08/14 

Den forsvarende mester Daniel Keilwitz fik i søndagens løb understreget at han har i sinde at forsvare sin titel. Sammen med Andreas Wirth sejrede han i sin Corvette på længste og hurtigste af banerne på dette års ADAC GT Masters kalender.
Albert von Thurn und Taxis og Tomas Enge blev i deres Camaro nummer 2, mens gårsdagens vinder - Claudia Hürtgen og Dominik Baumann i BMW Z4 blev nummer 3.
 

De to amerikanske sportsvogne, Corvette og Camaro, begge af fabrikatet Chevrolet, tog straks fra starten af søndagens løb på Slovakia Ring, teten og blev der løbet ud. Faktisk var det en anden Corvette som senere blev nummer 4 i løbet, der tog føringen. Men Daniel Keilwitz ville det anderledes. På anden omgang erobrede han føringen fra Diego Alessi, ligesom Tomas Enge også overhalede Alessi. Keilwitz udbyggede sin føring til 7,5 sekunder inden han kørte i pit til obligatorisk pitstop og kørerskifte.


(Foto: ADAC Motorsport)

Andreas Wirth udbyggede forspringet til 15,6 sekunder inden der uheldigvis kom en periode med sikkerhedsbil på banen. Årsagen var at en Mercedes SLS kørt af Maximillian Buhk havde spredt dækrester ud over banen og bilen måtte bjærges væk. Løbet blev igen givet frit med en omgang tilbage. Ingen kunne dog true bilen i front.


(Foto: ADAC Motorsport)

Vinderne af lørdagens løb - Claudia Hürtgen og Dominik Baumann i BMW Z4 - sluttede søndagens løb på tredjepladsen. Dette var nok til at overtage den øjeblikkelige føring i mesterskabet. De førende inden weekendens løb - René Rast og Kelvin van der Linde i Audi R8 LMS ultra måtte blandt andet en tur gennem pitlane for ikke at have respekteret de gule flag.

Nicki Thiim og Fabian Hamprecht havde en elendig søndag. Deres bil blev parkeret i fangsandet lige efter et pitstop.

Natascha Theisen
Media Office Theisen

Læs mere om:
  • Slovakia Ring
  • 10/08/14 - Slovakia Ring - ADAC GT Masters
  •