Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Red Bull Ring - Kvalifikation

DTM 
02/08/14 

DTMRobert Wickens sikrede sig pole position til søndagens løb på Red Bull Ring i Østrig, på sin sidste flyvende omgang af dagens kvalifikation. Wickens kommer til at starte med tre BMW kørere i bakspejlet, ført an af Timo Glock foran Marco Wittmann og Augusto Farfus.
 

Der kun seks tusindedele af et sekund mellem Robert Wickens og Timo Glock, da Wickens i sidste øjeblik satte dagens hurtigste tid, kort efter at han var røget af banen.
"Jeg vidste at vi havde gjort fremskridt med bilen, men jeg havde ikke regnet med at tage pole position. Jeg gjorde mit yderst, hvilket også var årsagen til min fejl", sagde Wickens efter løbet.


Robert Wickens
(Foto: DTM.com)

Bare nogle få sekunder før afslutningen på kvalifikationen, så det ellers ud til at Timo Glock skulle starte forrest, for første gang i sin DTM karriere.
"Det gjorde ondt", sage Glock. "På min afkølingsomgang kunne jeg se på storskærmene at jeg lå forrest, og jeg var virkeligt glad. Det var trist at Robert snuppede pole position fra mig i sidste sekund".

Audi kan se frem mod et hårdt arbejde ved løbet søndag. Som enlig Audi kører kom Jamie Green videre til Q3, men kom ikke højere end sjette pladsen.
"Det bliver en stor udfordring for os. Jeg var kun få tiendedele fra de hurtigste, så konkurrencen er virkeligt tæt. Set fra mit synspunkt, er sjette pladsen et godt resultat, og jeg vil gøre mit yderste for et top resultat til Audi."

En anden Audi kører, Mattias Ekström, der lige nu ligger som nr 2 i mesterskabet, måtte tage til takke med en 16. plads efter kvalifikationen, mens den førende Marco Wittmann kan starte fra tredse position.
"Vi manglede ganske enkelt hastighed i dag. For første gang i sæsonen oplever jeg at slutte langt nede i rækkerne, uden at have lavet større fejl." udtaler den dobbelte mester.

Det sjette DTM løb i sæsonen starter søndag kl 13.30 på Red Bull Ring.


Robert Wickens, flankeret af Timo Glock og Marco Wittmann
(Foto: DTM.com)

Pl Kører Bil Tid
1 Robert Wickens Mercedes 1:25.175 
2 Timo Glock BMW 1:25.181 
3 Marco Wittmann BMW 1:25.228 
4 Augusto Farfus BMW 1:25.237 
5 Pascal Wehrlein Mercedes 1:25.246 
6 Jamie Green Audi 1:25.266 
7 Christian Vietoris Mercedes 1:25.362 
8 Maxime Martin BMW 1:25.424 
9 Joey Hand BMW 1:25.259 
10 Bruno Spengler BMW 1:25.309 
11 Martin Tomczyk BMW 1:25.323 
12 Daniel Juncadella Mercedes 1:25.335 
13 António Félix da Costa BMW 1:25.343 
14 Mike Rockenfeller Audi 1:25.385 
15 Timo Scheider Audi 1:25.400 
16 Mattias Ekström Audi 1:25.423 
17 Miguel Molina Audi 1:25.708 
18 Nico Müller Audi 1:25.526 
19 Gary Paffett Mercedes 1:25.577 
20 Adrien Tambay Audi 1:25.599 
21 Edoardo Mortara Audi 1:25.666 
22 Vitaly Petrov Mercedes 1:25.856 
23 Paul Di Resta Mercedes 1:25.932 

Læs mere om:
  • Red Bull Ring
  • 03/08/14 - Red Bull Ring - DTM
  •