Helt i front i stillingen ligger Martin Andersen, og der er nok ingen tvivl om at han må bære rollen som favorit til titlen i år. Der er imidlertid kun kørt 2 af 6 afdelinger, og specielt i det sidste heat på Ring Djursland, fik man at se, at Martin bestemt ikke er urørlig. På anden pladsen i klassementet finder vi en af feltets andre Seat’er, nemlig Nicki Kristensen i Seat Ibiza. Det specielle ved disse Seat’er er deres DSG gearkasser, men om deres succes skal tilskrives netop dette er nok tvivlsomt.
Martin Andersen og Jakob Borum har to af de absolut hurtigste biler i klassen. Martin fører klassen, hvor Jakob pga tekniske problemer må nøjes med en placering som 8’er i det samlede klassement. (Foto: Keld Dohm)
Op til sæson 2014 blev reglementet justeret, med det formål at skabe større lighed med trykladede biler og sugemotoriserede biler, og det har vist sig at virke. Bl.a. Jakob Borum i Honda Integra har flere gange vist at han kan følge med helt i front af feltet, og det er udelukkende problemer med bilen, der er årsag til, at han ikke er længere fremme i klassementet end en 8. plads. En anden outsider i en sugebil er Steffen Larsen i Renault Clio. I første afdeling kørte han i en ældre undermotoriseret bil, og alligevel hev han 29 point hjem. I anden afdeling kørte Steffen i en nyere Renault Clio, og efter at være udgået i første heat viste han i både heat 2 og 3 at han kan blande sig blandt de allerhurtigste. Blandt de velkendte Polokørere er der flere der blander sig i top striden, bla. Henrik Madsen, Mikkel B Johnsen, Bent Tronhjem og Norske Leidulf Nielsen, der alle enten har været på podiet, eller har været tæt på, så man skal bestemt heller ikke afskrive Poloerne i topstriden.
Steffen Larsen i Renault Clio beviste på Ring Djursland at han er kandidat til en topplacering i klassen. (Foto: Keld Dohm)
Et stort og væsentligt element i Yokohama SuperCup er den tekniske kontrol, og den består ikke bare af, at bilerne bliver kontrolleret før og efter hvert heat. Faktisk er det den datalogger der sidder i alle bilerne der er hele hjørnestenen i den tekniske kontrol. Ud fra data gemt i loggeren kan man helt præcist se hvilken effekt bilen har på hvilken del af banen, og dermed er der aldrig tvivl om hvorvidt der er nogen der ikke overholder kravet til det maksimale vægt/effekt forhold.
Nicki Kristensen er også med helt i front af klassen, og det selvom han ikke altid bruger alle 4 hjul på Seaten. (Foto: Keld Dohm)
Efteråret byder på 4 afdelinger i Yokohama Supercup, og datoerne ser således ud:
16. – 17. August, DTC Weekend på Ring Djursland
29. – 31. August, Grand Prix Danmark på Jyllandsringen
27. – 28. September, Yokohama finale på Jyllandsringen
04. – 05. Oktober, Padborg Finaleløb på Padborg Park
Du kan se mange flere detaljer om klassen her: www.supercup.dk
God sommer til alle, og på gensyn i august på Ring Djursland.
SuperCup, www.supercup.dk
Keld O. Dohm
Læs mere om: Ring Djursland01/06/14 - Ring Djursland - SuperCup17/08/14 - Ring Djursland - SuperCup |