Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

BGTC

Tredjeplads og succeshistorie fra Spa

British GT
Championship 

14/07/14 

Frederik Mortensen fik næsten alt, han kom efter, da han i weekenden fik debut på den belgiske Formel 1-bane, Spa Francorchamps. Weekenden igennem var Fredensborg-køreren blandt de hurtigste i Protyre Motorsport Ginetta GT5 Challenge.
Forud for weekendens strabadser var forarbejdet blevet gjort grundigt; Frederik har brugt mange timer ved sin coach og på at forberede sig til løbet. Det var på forhånd erklæret som årets højdepunkt, så forløsningen var stor, da GT5-feltet kørte på banen.
 

Allerede i kvalifikationen viste Frederik at én af de absolutte drømmebaner ikke var et problem at håndtere. Med fjerdebedste omgangstid beviste han endnu en gang at forberedelse er alt, hvis man har høje ambitioner.

Heldigvis var der mere succes i vente for den unge nordsjællænder, som fredag eftermiddag kørte sit første af tre løb på banen. Selvom en lidt anderledes startprocedure var ved at koste dyrt, endte det med pokal til Frederik.


Godt så det ud med en dansker på podiet
(Foto: Gripping Media ApS)

- Vi var blevet instrueret om hvordan starten blev foretaget inden løbet, men jeg tror at de havde glemt at give samme instruktion til de ansvarlige for starten - i hvert fald blev det meste af feltet noget overrasket, da starten gik længe før vi var parate!

Surprise-starten betød at Frederik røg fra sin fine fjerdeplads ned til syvendepladsen inden første sving; det djævleskarpe La Source, hvor bilerne næsten står stille inden de drejer rundt i svinget. Det rørte dog ikke den lavtflyvende nordsjællænder, der efter to omgange havde kørt sig op på en tredjeplads.

- Jeg lå og kæmpede om andenpladsen, da sidste års mester nærmede sig bagfra. Da vi på en af de sidste omgange kom til Bus Stop-chikanen, gik han på ydersiden af mig og pressede sig på. Jeg holdt min linje og han endte med at spinne af banen. Desværre kom en af de andre erfarne kørere forbi mig kort før målstregen, så jeg måtte nøjes med en tredjeplads - men det er jeg faktisk godt tilfreds med, hvis jeg skal være helt ærlig!

Efterfølgende lagde sidste års mester, Ollie Chadwick, en protest mod Frederik. Den blev underkendt af dommerne efter at have set videooptagelserne, og dermed kunne Frederik starte sit andet løb fra tredjepladsen.

Igen kunne Frederik sætte næsen op efter pokaler, da han på andenpladsen kunne se førnævnte konkurrent bag sig i præcis samme sving, som denne var kørt af banen. Få sekunder efter kunne Frederik se sig ramt af en hævngerrig konkurrent, som med fuldt overlæg kørte nordsjællænderens hvide Ginetta af banen.

- Det var en ren og skær hævnagt, og jeg er meget irriteret over det. Det kostede mig ti placeringer at han kørte med hovedet gemt væk i handskerummet
- og så er de ti sekunders straf, han fik tildelt, altså ikke meget værd.

Når man som Frederik har oplevet tilpas meget modgang på racerbanen, lærer man at bruge det til sin egen fordel. I lørdagens sidste løb blev der givet fuld gas - og lidt til - bag rattet på Frederiks Ginetta. Desværre holdt bilen ikke helt til mål, da motoren eksploderede.

- Jeg havde virkelig fået fart i bilen og kørte mig op igennem feltet, da motoren pludselig begyndte at opføre sig underligt. Derefter gik der ikke lang tid før motoren bare stoppede og der var hvid røg over alt!

- Det er selvfølgelig virkelig irriterende at slutte sådan en weekend på den forkerte side af rækværket, men når det er sagt er jeg rigtigt godt tilfreds med min egen indsats weekenden igennem. Jeg har været blandt de hurtigste kørere hver gang, jeg har været på banen, og i sidste heat satte jeg hurtigste omgang - også selvom jeg ikke nåede helt til mål.

Løbsweekenden på Spa Francorchamps er på mange måder speciel for Frederik. En af de vigtigste ting er, at de tre løb udgjorde et uofficielt Europamesterskab i GT5 Challenge - og her har Frederik udmærket sig som en af Europas bedste kørere i den lille mærkeklasse.

Nu er der tid til sommerferie og afslapning for Frederik og Century Motorsport. Mens sidstnævnte har en række racerbiler at klargøre til næste løb på Brands Hatch i slutningen af august, kan Frederik se frem til lidt sommerafslapning og, naturligvis, forberedelser til præcis samme løbsweekend.

- Der skal være lidt tid til at slappe af og nyde sommeren med min kæreste, som jeg er flyttet sammen med - men derudover skal der arbejdes med det mentale, så jeg kan være med i toppen igen på Brands Hatch!

Frederik Mortensen - www.frederikmortensen.dk

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Spa-Francorchamps
  •