Det er lidt af en sæson Maxime Martin oplever. Det er hans første sæson i DTM serien, lørdag kørte han sig til sin første pole position og søndag vandt han sin første sejr. Det var tillige med den første belgiske sejr i DTM seriens historie. Maxime Martin tog starten og førte sæsonens 5. løb fra start til slut.
(Foto: DTM Media)
Der var dog også en anelse held med i spillet. For løbet havde en safety car periode omkring 24. omgang da Audi køreren Timo Scheider måtte parkere sin bil på start/mål strækningen. RMG fik Maxime Martin i pit lige inden safety car'en kørte på banen. Derved kunne Maxime Martin starte som i føring da løbet igen blev givet frit. Det samme forhold gjorde sig også gældende for nummer to og tre i løbet, Bruno Spengler og Timo Glock.
(Foto: DTM Media)
Lige efter disse tre, kørte Mike Rockenfeller - sidste års mester - der endnu ikke havde været i pit. Og det var måske en dårlig ide, for da løbet blev genstartet, kom han i direkte duel med sin teamkollega, Adrian Tambay, og de to kolliderede. Begge biler blev beskadiget og måtte udgå og Mike Rockenfeller mistede derved vigtige points i kampen om dette års mesterskab.
(Foto: DTM Media)
Selvom at Maxime Martin i den sidste del af løbet nærmest kunne cruise til mål foran Bruno Spengler, så var kampen om den sidste podieplads langt mere intens. Her var der duel mellem Timo Glock i BMW og Mattias Ekström i Audi og hvor også Marco Wittmann i BMW kunne tænke sig at være med. Duellen faldt ud til fordel for svenskeren og det lykkedes faktisk også for Marco Wittmann i samme moment at passere Timo Glock.
Mercedes havde det ikke godt på denne bane. Det lykkedes dog for Christian Vietoris at få bragt sin Mercedes frem til en slutplacering som nummer 7.
(Foto: DTM Media)
Inden sæsonens sjette løb der køres 3. august på Red Bull Ring, fører Marco Wittmann i BMW mesterskabet med 70 points foran Mattias Ekström i Audi der har 50 points. Bruno Spengler i BMW har 41 points.
Natascha Theisen Media Office Theisen Læs mere om: Moscow Raceway13/07/14 - Moscow Raceway - DTMMoscow Raceway - Løbsresultat |