Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

1600 Challenge

Men sådan skulle det ikke gå…

1600 Challenge 
07/07/14 

Der var lagt op til en helt fantastisk weekend for Jens Jensen på Padborg Park ved 3. afdeling af Yokohama 1600 Challenge.
 

Efter en weekend med god fart på Ring Djursland, hvor målstregen til alt held blev passeret på trods af elektriske problemer i heat 2, drog teamet til Padborg Park med en god mavefornemmelse.

Padborg Park har dog hidtil været den bane som har givet flest problemer for bilen og køreren. Bilens opsætning har aldrig rigtig passet på banen, så derfor skulle der prøves noget helt andet denne weekend.

Lørdag formiddag skulle træningen køres. Tunge regnskyer lurede ikke ret langt fra banen – ja rent faktisk havde de første lette byger været forbi banen allerede inden at Yokohama 1600 Challenge skulle på banen. Men banen var stadig alt for tør til at der skulle skiftes til regnvejrsdæk, så derfor blev træningen startet på tørvejrsdæk.

Der gik dog ikke mere end 5 omgange inden at en kraftig regnbyge sendte styrtregn nedover banen, hvilket gjorde enhver forbedring af tiden umulig.

Derfor nåede Jens heller ikke at sætte nogen tid, som var i nærheden af de normale omgangstider. Alligevel fik han tjekket at alt på bilen virkede som det skulle efter den elektriske reparation efter Ring Djursland.


(Foto: CN Photo)

Klokken 14.30 var det tid til kvalifikationen, og her havde solen allerede skinnet i så mange timer, at banen var helt tør.

Tiderne faldt hurtigt, og allerede midtvejs i kvalifikationen kørte den lille blå Peugeot 106 Rallye med nummer 86 på siden hurtigere end den nogensinde før havde gjort på banen.

Da de 20 minutter var gået var hele 0,7 sekunder blevet klippet af den tidligere bedste omgangstid, hvilket rakte til 10. startplads.

”Jeg er enormt tilfreds med min kvalifikation,” sagde en glad kører efter kvalifikationen.

”Den nye opsætning på bilen virker rigtig godt, og med så godt som ingen træning på banen, er jeg meget tilfreds med at jeg alligevel kunne forbedre mig så meget.”

Søndag morgen holdt de 23 biler klar til start. Da lamperne slukker kom den unge kører rigtig godt afsted og var kortvarrigt oppe på 8. pladsen på vej ned mod sving 1. Et par konkurrenter kom dog efter følgende forbi, og derved var han på 10. pladsen igen.

Kort før slutningen af 1. omgang blev Jens dog påkørt så hårdt bagfra at han spinner af banen og helt ud på græsset. Heldigvis rammer han ikke noget, men må se 10 biler kører forbi sig inden at han kunne sætte i gang igen, for ikke at køre ind midt i en klump biler.


(Foto: CN Photo)

Efter et par sving, hvor han lige skulle være sikker på om alt var som det skulle være, blev jagten sat ind på de forankørende. Til tider hentede han mere end 3 sekunder pr omgang på dem, så der var virkelig fyret op under køreren.

Flere af konkurrenterne blev også passeret, så da målflaget faldt, var han nået op på 17. pladsen. Et utroligt skuffende resultat, når man starter som 10’er.

”Jeg fik en rigtig god første omgang, men så blev en kører åbenbart lidt for utålmodig og vipper mig af banen,” sagde en frustreret kører.

”Jeg havde godt på fornemmelsen at han lå på ydersiden rundt i svinget, og jeg når lige at få tjekket spejlet og får det bekræftet, inden at der først kommer 1 stød bagpå bilen og derefter et meget hårdere som sendte mig hele vejen ud på græsset. Det var fuldstændig unødvendigt da løbet først lige var startet, og der var masser af tid til evt at overhale senere i løbet. Ydermere var det en fuldstændig umulig manøvre, da man med hans placering i forhold til mig, kun ville få det ud af det, at jeg ville gå på tværs af banen. Han var kun lige oppe foran mit baghjul med hans kofanger, så det var ikke nogen reel mulighed for at overhale. Men jeg så også at han lavede den nøjagtig samme manøvre på en anden kører oppe på Ring Djursland.”


(Foto: CN Photo)

Efter bulerne på bilen var blevet rettet nogenlunde ud, var Jens Jensen klar til at starte heat 2 fra 17. startposition. Starten forløb rimelig, men han tabte et par placeringer, og måtte herefter starte jagten forfra.

Modsat heat 1 blev heat 2 et stille og roligt heat, hvor det lykkedes at genvinde et par af de tabte placeringer på første omgang, og herefter krydse målstregen på 18. pladsen.

Alt i alt et meget skuffende resultat, når man tager startplaceringen i betraktning.

”Jeg havde farten til at kunne have kørt med i top 10 – men sådan skulle det ikke gå…,” slutter en lettere iriteret kører.

Sæsonens hidtil dårligste weekend pointmæssigt kunne også aflæses i den samlede DIF Danmarksmesterskabsstilling, hvor Jens tabte flere placeringer, så han nu ligger samlet nummer 15.

Nu holder Yokohama 1600 Challenge sommerferie, inden at sæsonen genoptages 16. August på Ring Djursland.

Jensen Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Jens Jensen
  • Padborg Park
  • 29/06/14 - Padborg Park - 1600 Challenge
  •