Jønck og Kristensen slog tilbage til Midsommerløb i Padborg |
Formel Ford - DK 04/07/14
|
|
I sidste juli weekend kunne det danske Formel Ford mesterskab afvikle sin tredje afdeling, inden sommerpausen indtræder. Padborg Park stod for afviklingen, og for første gang i år fik RS Competition begge kørere øverst på podiet. Mathias Kristensen tog sin første Formel Ford sejr, mens det for Jan Jønck var årets anden sejr. |
|
Mathias Kristensen fandt sig hurtigt rigtig godt til rette på Padborg banen og var hurtigst i både træning og tidtagning. I første løb sikrede han sig sin første Formel Ford sejr med upåklagelig kørsel og en uafbrudt føring fra start til slut. Endnu engang leverede han også hurtigste omgangstid, hvilket sikrede ham Pole Position til andet løb. Jan Jønck fulgte lige efter og sluttede på andenpladsen, ligeledes med anden hurtigste tid, hvorfor de to RS chauffører kunne starte andet løb side om side på forreste startrække.
Jønck og Kristensen slog tilbage til Midsommerløb i Padborg.
Ved starten på andet løb var Jan som skudt ud af en kanon, og med en fænomenal start var han første mand ud af det skarpe sving for enden af langsiden. Mathias fulgte efter som nummer 3 og lagde lidt afstand til de to førende. Efter kun få omgange var afstanden reduceret, og Mathias var klar til at avancere – lige indtil et elektrisk problem tvang ham til at holde ind til siden. Imidlertid var Jan kommet under pres fra Mathias Smith og Frederik Schandorff. Sidstnævnte startede løbet fra sidste position, da han dagen forinden deltog i Scirocco Cup i Tyskland. Dette betød helt nye dæk, hvilket virkelig satte Jøncks defensive evner på en prøve. Det holdt hårdt, men det lykkes Jan at holde føringen og kunne ved det ternede flag tage sin anden sejr i år.
I tredje og sidste løb kom Jan afsted som 3er, mens Mathias i udgangen af første sving tog sig en lille snurretur og kom tilbage på banen som sidste mand. Han satte hurtigt jagten ind på de forreste, og da tiden var udløbet, havde Mathias kørt sig tilbage til en femteplads og kvitterede endnu engang med hurtigste omgangstid. Jønck satte jagten ind på Frederik Schandorff, men det viste sig at være en svær opgave. Til gengæld lavede han en super overhaling på tidligere gokartkollega, Mathias Smith, og sikrede sig dermed andenpladsen og vigtige point til mesterskabet.
Forude venter nu en kort sommerpause, inden mesterskabet igen fortsætter på Kinnekulle Ring i Sverige om 4 uger.
Jannie Johansen
RS Competition Læs mere om: Jan JønckMathias S. KristensenPadborg Park29/06/14 - Padborg Park - Formel Ford - DK |
|
| |