Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SportsCar Championship

Michael Christensen optimistisk forud for Watkins Glen

SportsCar
Championship 

25/06/14 

Det er en historisk racerbane der i søndagens afdeling i TUDOR United SportsCar Championship, venter Porsches danske fabrikskører Michael Christensen og hans amerikanske medkører Patrick Long.
 

Watkins Glen International har igennem årtier fascineret og begejstret racerkørere fra Formel 1 til sportsvogne, og traditionelt tiltrækkes i titusindvis af tilskuere til racerbanen beliggende syd for millionbyen New York.

”På grund af den franske klassiker Le Mans har der været en længere pause for os i den amerikanske serie, og jeg ser frem til igen at komme bag rattet af vores Porsche 911 RSR,” fortæller Michael Christensen, der forventer et både tæt og hårdt løb.


Michael Christensen
(Foto: Porsche PR)

For efter to afdelinger med korte sprintløb af kun to-timers varighed, er afdelingen på Watkins Glen seks timer lang, og inkluderer alle fire klasser i serien, hvormed trafikken på den 5,8 kilometer lange racerbane bliver afgørende for holdets succes.

”Det er altid spændende, når alle fire klasser kører race på samme tid. Trafikken er enorm og meget intens. Vi skal overhale langsommere GT-biler, men samtidig være opmærksomme på de hurtigere prototyper, der skal forbi os. De mange overhalinger skaber et ekstra moment i løbet, der ofte resulterer i uheld,” uddyber Michael Cristensen der sammen med sit team Porsche North America har testet på Watkins Glen som forberedelse til løbet.


(Foto: Porsche PR)

”Det er en fysisk krævende racerbane, og på denne årstid er der også varmt i området. Jeg synes, vi har fundet en god balance i vores racer, der performer godt på Watkins Glen. Men det bliver et hårdt løb, gennemsnitsfarten er 190 km/t, og vi skal være hurtige hver omgang, hvis vi skal slå vores konkurrenter fra Corvette, BMW og Viper og indfri målsætningen om en podieplads,” slutter Michael Christensen.

Thomas Wulff


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Watkins Glen
  • 29/06/14 - Watkins Glen - SportsCar Championship
  •