I tidtagningen var den unge nordsjællænder med de store Le Mans-ambitioner sjettehurtigst, og der var lagt op til en ny topplacering i det første løb. Den udsigt blev dog hurtigt forpurret, da en påkørsel knækkede ratstammen på den lille Ginetta G40.
- Sammen med ratstammen var der også et par elektriske komponenter som gik i stykker, så bilen gik pludselig ud og jeg måtte udgå. Det var så frustrerende at jeg endelig fik en fornuftig kvalifikation, for så at se den gå op i ingenting.
Teknikken drillede weekenden igennem (Foto: Gripping Media ApS)
Heldigvis fandt Century Motorsports mekanikere fejlen og fik bilen klar til andet løb. Desværre for Frederik var heldet heller ikke just med ham der:
- Det gik rigtigt godt, og jeg var oppe på syvendepladsen i løbet af kort tid. Da jeg kom ned af Bentley Straight, som er en meget lang langside, kunne bilen pludselig ikke bremse mere, så jeg røg ud over græsset og fik heldigvis styr på bilen. Resten af løbet måtte jeg køre lidt forsigtigt for at kunne pumpe tryk nok i bremserne, men sjovt var det ikke, og det kostede placeringer.
Alt i alt har det været en weekend til glemmebogen, og Frederik kan glæde sig over at det er et læreår. Derudover glæder Frederik sig meget til næste løb, som bliver kørt på Spa Francorchamps i Belgien.
- Det er en af de mest imponerende racerbaner i hele Europa, og det bliver en kæmpe oplevelse at køre på banen. Jeg håber at kunne gøre et rigtigt flot stykke arbejde dernede, og jeg er allerede ved at forberede mig.
Frederik havde farten, men ikke heldet (Foto: Gripping Media ApS)
Frederik og Ginetta GT5 Challenge kører på den belgiske Formel 1-bane den 10-11. juli.
Frederik Mortensen frederikmortensen.dk Gripping Media ApS Læs mere om: Frederik MortensenSnetterton22/06/14 - Snetterton - British GT Championship |