I fredagens kvalifikation var Nicklas 5’er, mens det var briten Lando Norris der var hurtigst. I de efterfølgende fire indledende heats blev det til pladserne 7, 2 og 3 for danskeren. Dette gav sammenlagt en startplacering som nummer 4. til søndagens prefinale. En prefinale der blev vundet selvsikkert af Nielsen, der nu kunne se frem til en finale med start fra poleposition.
Nicklas Nielsen (Foto: FIA-CIK / KSP Reportages)
Finalen blev en nervepirrende og tæt affære. Danskeren kom perfekt fra start, mens det efter et par omgange var de to britiske kørere Lando Norris og Callum Ilott der overhalede Nielsen. Halvvejs i løbet måtte Norris dog trække sig fra løbet med tekniske problemer, mens det lykkedes Nicklas at overhale Ilott og sikre sig føringen, som holdte hele vejen i mål. Med sejren sikrer Nicklas Nielsen sig nu også et lille forspring i den samlede EM-stilling, inden feltet gæster England hvor det endelige slag skal stå. Her gælder det for alvor om at holde de britiske drenge bag sig. 2.- 3. og 4. pladsen i den samlede EM-stilling besiddes nemlig af britere der vil kæmpe alt hvad de har lært, når sidste afdeling køres på deres hjemmebane i Lincolnshire. En bane danskeren dog har gode erfaringer med.
- Jeg sluttede 2’er på banen sidste år til en afdeling af VM. Det er en super fed bane, så jeg glæder mig rigtig meget, fortæller Nicklas Nielsen netop hjemvendt fra Belgien.
Nicklas Nielsen (Foto: FIA-CIK / KSP Reportages)
Top 3 finale, Genk, 3. afdeling
1. Nicklas Nielsen - DK
2. Callum Ilott - GB
3. Tom Joyner – GB
Top 5 EM-stilling i KF
1. Nicklas Nielsen – DK – 76p
2. Callum Ilott – GB - 67p
3. Tom Joyner – GB – 53p
4. Lando Norris – GB – 53p
5. Niko Kari - FN – 48p
Finalen kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=6nVrCFk6yxc
Janni Storm
Læs mere om: Nicklas Nielsen |