Porsche dominerer kvalifikationen til Le Mans med 919 Hybrid |
Le Mans 12/06/14
|
|
Efter 16 års pause vender Porsche nu tilbage til Le Mans og i den absolutte topklasse i det legendariske 24-timers løb. Starten går klokken 15.00 den 14. juni og slutter præcis 24 timer senere. De to Porsche 919 Hybrid har hver deres hold på tre kørere. De er henholdsvis Romain Dumas (Frankrig), Neel Jani (Schweiz) og Marc Lieb (Tyskland). Samt Timo Bernhard (Tyskland), Brendon Hartley (New Zealand) og Mark Webber (Australien). |
|
(Foto: Porsche)
Disse seks kørere har sammen kørt 37 Le Mans løb, og med sine 16 sejre er Porsche stadig det mest vindende mærke i Le Mans-historien. I år hjælper det nu ikke meget, for med det nye reglement starter alle i realiteten helt forfra. Det lover dog godt for løbet, at de to 919 Hybrid dominerede den første del af kvalifikationen, med de to hurtigste omgangstider. Det blev Brendon Hartley som satte drømmetiden med 3:23.157. Den nye 919 Hybrid er den mest avancerede racerbil Porsche nogensinde har skabt, og dens vigtigste opgave er at gennemføre årets løb, og på den måde indsamle værdifulde data til ingeniørerne i motorsportsafdelingen.
Skandinavisk Motor Co. A/S - Porsche Læs mere om: Le Mans15/06/14 - Le Mans - Le Mans |
|
| |