Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rallycross - DM

Motordefekt stoppede DM 2

Rallycross - DM 
04/06/14 

En bøjet og knækket ventil var skyld i at det ikke blev til meget køretid på den nordjyske rallycross bane. Efter at have sat hurtigste tid i klassen og fjerde hurtigst generelt i tidtagningen var forventningerne og forhåbningerne næsten ligeså høje som temperaturen i Sæby.
 


(Foto: KCJ FOTO)

Under første heat går den røde skråt-sidelæns Volvo pludselig kun på tre cylinder, og taber effekt. Peder T. formår at holde den kørende og holder da også to konkurrenter bag sig til det ternede flag. Der var da ikke så meget skud i den som der plejer at være, men det gik da rimelig – små griner Peder efter heatet.

Tilbage i depotet skal fejlen nu lokaliseres. Det viser sig at tændrøret er knækket i enden og der er absolut ingen kompression på den ene cylinder. Et ting som må betyde det er alvorligere end først antaget, og det bliver besluttet at melde pas på resten af dagen.

Hjemme i værkstedet skilles motoren af, og det konstateres at resterne af en ventil har fundet vej igennem indsugningen, op i karburatoren og ud i luftfilteret.


(Foto: Inge Henneberg)

Der er bestilt nye stumper fra Sverige, og kommer de så det er muligt at blive klar er vi naturligvis at finde på Nissering pinsemandag til tredje runde af DM - det lover Inge, Peders hustru og den kvindelige del af det midtjyske rallycross team.

Teamet takker alle der var forbi med tilbud om at hjælpe med reparation på banen, den opbakning betyder bare alt for et lille fritids team.

- Peder T. Rallycross / KCJ FOTO


Læs mere om:
  • Ørnedalen
  • 31/05/14 - Ørnedalen - Rallycross - DM
  •