Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Nissan slipper GT-R løs som et seriøst bud på at vinde Le Mans

FIA WEC 
27/05/14 

World Endurance ChampionshipNissan går op imod Audi, Porsche og Toyota fabriksteamet i LMP1-klassen ved FIA World Endurance Championship, hvor den japanske producent udfordrer den gamle garde forrest i Le Mans-feltet.
 

Nissan slipper GT-R løs, så den kan konkurrere med Audi, Porsche og Toyota i Le Mans 2015. Den japanske producent deltager også med to LMP1-biler i FIA World Endurance Championship 2015 med fuld opbakning fra fabrikken. Nissans LMP1-bil får navnet Nissan GT-R LM NISMO og viderefører sportslige gener, der strækker sig 30 år tilbage i tiden og hylder koncernens flagskib på vejene - Nissan GT-R.

Nissans LMP1-program blev præsenteret i hjertet af Europas hurtigst voksende område for digital innovation i East London og tæt på Nissans nye digitale centrum på verdensplan. President hos ACO, Pierre Fillon, deltog sammen med Nissans Chief Planning Office & Executive Vice-President, Andy Palmer; NISMO President Shoichi Miyatani og NISMO Global Head of Brand, Marketing & Sales, Darren Cox i præsentationen, som fandt sted i Old Truman Brewery i Brick Lane, London.

Nissan valgte bevidst en utraditionel tilgang til F1 med prestigemærket Infiniti gennem samarbejdet med Red Bull Racing. Foruden koncernens involvering i motorsport er Nissan officiel partner for UEFA Champions League, hvor man har indgået en ny 4-årig aftale. Meget passende spilles Champions League-finalen denne weekend, og fansene kommer til at få nye oplevelser med Nissans sportsmarketing-initiativer i denne forbindelse. Nissan er også stolt af at være officiel partner fra bilbranchen i forbindelse med OL i Rio i 2016.

"Vi anerkender ACO og FIA for det arbejde, de har gjort for at få reglerne på plads", fortsatte Nissans Chief Planning Office & Executive Vice-President, Andy Palmer "LMP1 er ikke kun et kun et racerløb - alle vores konkurrenter i klassen har anvendt forskellige teknologiske løsninger, og vi vil gøre det samme. Vi vil gerne vinde på en helt anden måde end vores konkurrenter. Vi stiller ikke bare op med en bil, som i bund og grund bare er endnu en hybrid, som ligner en Porsche, Audi eller Toyota, der for mig alle sammen ser ens ud. Vi ønsker at gøre noget, der er lidt anderledes".

Nissan har langsomt, men sikkert øget sin deltagelse i motorsport i nyere tid via innovative programmer som fx Nissan PlayStation GT Academy og ACO's Garage 56-projekt.

Nissan GT-R NISMO GT3 kører nu løb i hele verden - ikke mindst i Europa, hvor den køres af NISMO-kørerne - vinderne af GT Academy. Nissans LMP2-motor har været - og er - den enestående P2-motor, og koncernens involvering i ACO's Garage 56-projekt er et udtryk for glæden ved tekniske udfordringer. Det, som Nissan lærer på racerbanerne, videreføres til mærkets gadebiler som tekniske nytænkninger til alle modeller.

"Nytænkning er vigtig for os - også når det gælder markedsføring. Og Le Mans er en fremragende marketingplatform", udtalte Darren Cox, som er NISMO Global Head of Brand, Marketing & Sales. "Vi er et stort, innovativt mærke, som ønsker at være til stede på verdensscenen. NISMO er ikke blot en stor bygning i Yokohama fyldt med racerkørere på højeste niveau. NISMO står for alt, hvad vi elsker ved racerløb. I år har vi fire gamere med ved Le Mans, og nu hvor Sir Chris Hoy kører for os i British GT og får erfaring herfra, vil vi i fremtiden kunne præsentere en olympisk atlet ved Le Mans".

Den nye Nissan GT-R LM NISMO giver Nissan mulighed for at vende tilbage til Le Mans, hvor koncernen har revanche til gode.

"Designet og konstruktionen af Nissan GT-R LM NISMO er et verdensomspændende projekt med en DNA, som er godt rodfæstet i Japan", forklarede Shoichi Miyatani, som er President hos NISMO. "Teamet består af ingeniører og tekniske medarbejdere fra Japan, USA og Europa. Vi er klar over, at konkurrencen i LMP1-klassen er meget hård med seriøse udfordringer fra andre producenter. Men vi er fast besluttet på at gøre vores biler konkurrencedygtige og klare os godt mod disse konkurrenter.

"Vi har valgt at tage GT-R-navnet med til Le Mans, fordi GT-R symboliserer det ultimative inden for Nissan performance-biler. Det er et meget ambitiøst brand og en bil, som vores kunder elsker at køre i og eje. Vi har i mange år brugt GT-R i motorsporten - både i Super GT og GT3. LMP1 står for os som den ultimative test. Vi har en revanche til gode ved Le Mans, og nu har vi muligheden for at gå efter sejren med Nissan GT-R LM NISMO".

Nissan er tilgængelig både for racerkørere og for motorsportsfans. Over de næste 6 uger er NISMO dedikeret til #eatsleepRACErepeat - en kampagne, der skal skabe interaktion med fans af motorsport. NISMO.TV fortsætter med at producere film med unik adgang til alle områder, der live streames til fans. I forbindelse med Le Mans sender kanalen live fra den NISMO-sponsorerede Le Mans-by, så publikum kan komme med helt ind bag kulisserne.

Nu er nedtællingen i gang for at få Nissans LMP1-bil på banen i 2015. Det vil senere blive offentliggjort, hvem der skal køre Nissan GT-R LM NISMO, og racerkørerne vil komme både fra Nissans egne rækker og udefra. Datoen for bilens første testkørsel på bane samt de komplette tekniske specifikationer vil også blive afsløret senere - men Nissans målsætning er allerede nu helt klar.

Nissan Nordic Danmark

Læs mere om:
  • Le Mans
  • 15/06/14 - Le Mans - Le Mans
  •