I kvalifikationen var den unge kører med helt fremme og han kørte den tredjehurtigste tid. I første løb vender man startrækkefølgen for de første tyve biler, hvilket betød at Kevin skulle starte som nummer atten i sæsonens første løb.
Kevin bliver nummer tre i kvalifikationen. (Foto: Motorsporten.dk)
Kevin Verner fik en fornuftig start og kæmpede sig op gennem feltet. I årets første løb blev der indsat safetycar hele tre gange, men alligevel fik Kevin kæmpet sig op på en fornuftig slutplacering som nummer syv.
Kevin kæmper for en god placering. (Foto: Motorsporten.dk)
I andet løb samler man resultatet fra kvalifikationen og første løb for at finde startplaceringen til andet løb. Her skulle Kevin Verner starte som nummer fem.
I Legend Cuppen er der en del rigtig kompetente kørere og efter en hård kamp i spidsen af feltet, lykkedes det Kevin at snuppe endnu en placering og slutte som nummer fire i weekendens andet løb.
Kevin vinder tredje løb. (Foto: Motorsporten.dk)
Kevins slutplacering i andet løb blev også startplaceringen i tredje og sidste løb i weekenden. Som tidligere nævnt er kampen hård i spidsen af feltet. Kevin havde fået lært sin nye bil at kende og udnyttede nogle af de andres kamp foran i feltet. Da det ternede flag faldt havde den unge Kevin Verner slået alle de andre og kørte først over målstregen.
Kevin øverst på podiet og vinder af løb nummer tre. (Foto: Motorsporten.dk)
”Jeg er vildt glad for at have gennemført alle tre løb uden skader. Nu er jeg nummer to i mesterskabet, og vi er klar til at kæmpe videre om 14 dage” fortalte Kevin Verner efter weekenden.
Legend Car Cuppen skal køre deres næste løb i weekenden d. 17.-18. maj i Århus, det bliver et rigtig sjovt løb, hvor man laver en gaderacerbane ved at afspærre en del af byen omkring Mindeparken.
Autoforum Racing Team Silkeborg
Selch
Læs mere om: Kevin VernerAutoforum Racing Team SilkeborgPadborg Park04/05/14 - Padborg Park - Legends Car Cup |