”Det er en virkelig fin rallybil, vi har fået til teamet,” siger Christian Jensen, der siden 2009 har kørt i den franske producents biler – senest med 207 Super 2000-modellen, som han har sikret sig to DM-titler med.
”Det er klart, at en ny bil kræver en helt anden kørestil. Jeg skal også lige have den ind på kroppen, men jeg havde hurtigt en god føling med bilen og fik fornemmelsen af, at jeg kunne give den mere og mere gas. Men det er ikke noget, man bare sådan lige gør.”
Christian Jensen under debutløbet i den nye Peugeot 208 T16
I tre af de fire indledende heats var det Christian Jensen, som satte hurtigste tid af alle med den nye Peugeot 208 T16, men i finalen måtte han se sig slået af mærkerivalen Ib Kragh.
”Ib har allerede kørt to løb i år, og dette her var mit første i år, så jeg var list rusten. Jeg kunne godt mærke, at det er 4-5 måneder siden, at jeg sidst har siddet i en rallybil og kunne give fuld gas, så set i det lys er resultatet rigtigt godt,” siger Christian Jensen.
Næste opgave for Peugeot Sport Dealer Team DK bliver anden afdeling af DM i rally i slutningen af måneden.
Peugeot Sport Dealer Team DK Læs mere om: Christian Jensen |