Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ELMS

Dennis Lind klar til første løb i Ferrari

ELMS 
16/04/14 

Kevin Magnussens fætter debuterer i langdistanceløb den kommende weekend
Lørdag den 19. april afvikles sæsonens første løb i den Europæiske Le Mans Serie.
Ved løbet, der afvikles på Silverstone i England, stiller 39 biler til start i det 4 timer lange sportsvognsløb.
 

For 21-årige Dennis Lind, fætter til Kevin Magnussen, bliver det første løb i serien og således også første løb i den Ferrari 458 Italia GT3, som han deler med 50-årige Mads Rasmussen. De to danskere stillere til start i GTC-klassen for AF Corse, men de bliver ikke de eneste danskere i feltet, da også Dennis’ onkel Jan Magnussen kommer til start i en Ferrari 458 Italia GT3 sammen med Mikkel Mac og Johnny Laursen. De tre stiller til start for Formula Racing. GTC feltet tæller hele 15 biler og udover Ferrari 458 Italia GT3 er det biler som Audi R8 LMS ultra, Porsche 997 GT3 R, BMW Z4 GT3 og McLaren MP4 12c GT3, der er at finde i GTC-klassen.


Designet på den nye Ferrari 458 Italia GT3 som Dennis Lind skal dele med Mads Rasmussen.
(Foto: DMD Press)

Selvom hele tre tidligere Formel 1 kørere stiller til start i GTC-klassen, er reglementet tilpasset således, at alle biler i klassen også har såkaldte gentlemen-kørere, der ikke har samme erfaring og speed som de erfarne kørere. Dennis Lind og Mads Rasmussen kommer dog på en hårdere opgave end de fleste andre kørere, da de er en af kun to biler i GTC-klassen med kun to kørere til at deles om de fire timer løbet varer. Så for sidste års DTC mester Dennis Lind bliver debuten i langdistanceløb en stor kontrast til DTC løbene fra sidste år, der var afviklet på omkring 15-20 minutter.


Designet på den nye Ferrari 458 Italia GT3 som Dennis Lind skal dele med Mads Rasmussen.
(Foto: DMD Press)

”Jeg glæder mig helt vildt, men er også klar over, at vi står foran en stor udfordring” siger Dennis Lind. ”Hverken Mads (Rasmussen – red.) eller jeg har erfaring fra langdistanceløb og feltet tæller masser af kørere med mere erfaring. Så vi har en stejl indlæringskurve foran os, men er klar til at lære så meget som muligt, på så kort tid som muligt. Der er arbejdet hårdt på at være i ekstra god fysisk form, da løbene jo er betydeligt længere end jeg har været vant til. Så der skal arbejdes på at være hurtig, men ikke mindst konstant. Og samtidig skal vi arbejde sammen som et team, da vi er to kørere, der skal have det maksimale ud af bilen. For Mads er det kun tredje sæson i motorsport, så det er også vigtigt, at vi arbejder på, at han føler sig tilpas i bilen og får ham op i fart. Men AF Corse står også for Ferraris fabriksindsats i ELMS, så vi er hos et utroligt erfarent team og jeg er sikker på, at vi er i gode hænder”.

Løbet på Silverstone afvikles med to gange træning fredag samt 20 minutters kvalifikation lørdag. Løbet starter lørdag kl. 15.30 dansk tid. Løbet kan ses på Motors TV fra kl. 15.10

Jan Kaiser
DMD Press


Læs mere om:
  • Dennis Lind
  • Silverstone
  • 19/04/14 - Silverstone - ELMS
  •