Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Sten kostede Kim Madsen og Line Lykke Jensen en mulig sejr

DM Rally 
31/03/14 

i ADAC Wikinger Rallye
At rally er marginalernes sport kan Kim Madsen og Line Lykke Jensen skrive under på efter at have deltaget i årets første DM-løb, ADAC Wikinger Rallye i det nordlige Tyskland. Det, der midtvejs i løbet lignede en mulig sejr i 2WD-divisionen, endte med et tidligt exit.
 

”Kort efter starten på prøve 10 var der en rød lampe, som begyndte at blinke på grund af for høj vandtemperatur,” fortæller rallykøreren fra Slagelse. ”Vi holdt ind for at checke op på, hvad der er sket. Vi valgte at køre prøven stille og roligt igennem og stoppede igen for at få motoren til at køle lidt ned.”

”Den havde smidt remmen til vandpumpen. Vi har fundet nogle af stumperne til den, og den var flosset, som om en sten var kommet ind og havde ødelagt den. Det passer godt med, at der var grus på den forrige prøve, vi havde kørt.”


Kim Madsen og Line Lykke Jensen måtte udgå af DM-premieren
(Foto: rallypics.dk)

Makkerparret formåede at køre den hvide Peugeot 208 R2 til rallycentrum, men kunne ikke fortsætte. ”Vi havde ellers reservedele til at lave det, men da vi skulle holde pause for at køle motoren ned, og da der også var en del trafik, kom vi desværre fem minutter for sent. Vi overskred respittiden og derfor fik vi ikke lov til at fortsætte. Men det er spillets regler,” siger Kim Madsen.

Indtil den lille defekt var opstået, var det gået godt for makkerparret fra Peugeot Sport Dealer Team DK.

”Jeg synes, at vi kom rimelig godt fra start om fredagen. Vi lagde ud med nogle meget stabile tider, og vores værste konkurrent, Simon Larsen, var en anelse hurtigere, ikke voldsomt meget,” siger Kim Madsen. ”Han fik så en tidsstraf, som gjorde, at vi kom forrest i klassen. Om lørdagen var vi måske lidt længe om at komme i gang, men efter de to første prøver flaskede det sig rigtigt godt på prøve 9. Jeg kørte en fornuftig tid, var nummer 13 generelt, og vi havde fundet de rigtige bremsepunkter og fået god rytme i bilen.”

”Det var egentlig et sjovt og krævende løb. Det var nogle fede prøver, som var krævende både for førstekøreren og for andenkøreren. Det, jeg synes er sjovt, er, når det snor sig mere end normalt, og hvor også biler i vores størrelse kan gøre sig gældende. For mig var det et super fedt løb så længe det varede.”

Peugeot Sport Dealer Team DK


Læs mere om:
  • Schleswig
  • 29/03/14 - Schleswig - DM Rally
  •