Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Team Glad på andenpladsen i Intercontinental Rally 2014

Rally 
05/02/14 

Jacob Glad og Philip Volmer Hansen nåede i deres QT Wildcat 500 DKR til Dakar og sluttede i Intercontinental Rally 2014 som nummer to i bilklassen og på en sjetteplads i generalklasse-mentet for både biler, ATV’er og motorcykler.
 


(Foto: challengeyourself.dk)

Det blev trods suveræn kørsel ikke til en sejr, men i det mindste til en placering bedre end ved debuten i fjor, der resulterede i en tredjeplads.

- Efter omstændighederne var det for os et absolut tilfredsstillende resultat, fastslog Jacob Glad ved målet i den vestafrikanske hovedstad, og hentydede dermed til det uheld, som ramte det danske team allerede på andendagen af det 5.500 kilometer lange rally.


(Foto: challengeyourself.dk)

- En knækket bagaksel var ikke lige, hvad vi havde forberedt os på, og var det ikke for en dygtig landsbysmed, var vi blevet tvunget til at vende om og køre hjem. Smeden fik ikke bare akslen svejset sammen, men også gjort den både lige og stærk nok til at holde resten af løbet, forklarede Jacob Glad.

Der blev kørt specialetaper i 10 ud af det 14 dage lange raid fra den spanske havneby Almeria til Dakar i Senegal, og bortset fra andendagen med den knækkede bagaksel og to andre dage, var Team Glad feltets hurtigste bil. På den 10’ende dag var den danske Wildcat tilmed allerførste deltager i mål.


(Foto: challengeyourself.dk)

- Bilen kørte perfekt, og samarbejdet mellem os og supportholdet fungerede optimalt. Vi havde i år meget mere ro på tingene end i fjor. Philip navigerede med stor sikkerhed og vi er blevet bedre til at læse terrænet, så vi kan give den gas, når det er sikkert, og tage den med ro, når der er risiko for uheld og skader, tilføjede Jacob Glad.

Og han indrømmer gerne, at det er 14 hårde dage med hård fysisk og mental belastning, to uger på feltfod og kun tid og mulighed for et enkelt varmt bad. Ellers stod den på kolde afvaskninger eller en dukkert i Atlanterhavet.


(Foto: challengeyourself.dk)

- Det var ikke bare race, men en tur i et fantastisk landskab, og en oplevelse for livet. Og så er det meget billigere end det Dakar Rally, som køres i Sydamerika. Selvom vi er godt mørbankede lige nu, så er der meget at se tilbage på. Både kammeratskabet og den gode stemning under løbet og mødet med den lokale befolkning i Marokko, Mauretanien og Senegal, slutter Jacob Glad, som ikke afviser, at en tredje tur til Dakar kan komme på tale, nu da Team Glad har fået så megen erfaring med det afrikanske ørkenrally.


(Foto: challengeyourself.dk)

Slutresultatet efter 5.500 kilometer

Bilklassen
1. Rainhard og Pauline Friedl, Mitsubishi Pajero Evo. 35:15.:00 t. (4. plads generelt)
2. Jacob Glad-Philip V. Hansen, QT Wildcat 500 DKR, 35:58:00 t. (6. plads generelt)
3. Pavel Rezny-Alexandr Semonov, Toyota LC 70, 39:23:00 t. (13. plads generelt)
9. Allan Henneberg-Peter Gjørup Kristensen, Toyota LC, 50:11:00 t. (27. plads generelt)

Morten Karl og Jesper Mortensen i Dessert Warrior udgik med motorhavari tidligt i løbet.

MC-klassen
16. Peter Jørgensen, KTM 950 Adventure S, 40:34:00 t.
20. Uno Dan, KTM 950 Super Enduro, 42:01:00 t.
34. Pia Steen Petersen, KTM 690 Enduro R, 70:04:00 t.

Kristian Due, Lasse Kirkegaard og Pauli Jørgensen udgik undervejs.

Det danske supportteam Outback Company med Kasper van Deurs i spidsen ydede fortrinlig støtte til bl.a. de danske MC-kørere. Ikke mindst Pia Steen Petersen, som trods en kraftig ankelskade formåede at gennemføre.

Læs mere:
challengeyourself.dk
www.intercontinentalrally.com

glad.dk


Læs mere om:
  • Team Glad
  •