Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Saxo Bank går ind i Formel 1

Formel 1 
20/01/14 

Lotus får dansk støtte
Der har været talt længe om Saxo Banks kommende engagement i Formel 1. Siden efteråret har der været mange rygter og nu er det sikkert: der kommer Saxo Bank reklamer på Lotus raceren.
 

Lotus har i 2014 Romain Grosjean fra Frankrig samt Pastor Maldonado fra Venezuela i de to sæder.

Teamet har igennem efteråret været igennem en stor økonomisk storm, og teamet bliver blandt andet ikke klar til den første test på Jerez, hvilket sætter teamet under pres.


Lars Seier præsenterer Lotus hos Saxo Bank
(Foto: Saxo Bank)

"Saxo Bank er glade for at have muligheden for at variere sportspartnerskaber," siger Saxo Banks administrerende direktører, Kim Fournais og Lars Seier Christensen. "Det giver os tætte forbindelser til to af de mest populære sportsgrene. Saxo Banks filosofi og ambitioner er forenelige med dem som Lotus F1 Teamet har, et team som er blevet en reel udfordrer i en sport som er domineret af større og mere etablerede spillere. Vi ser frem til at være en partner hos Lotus F1 Team der er på vej til en ny sæson og vil støtte dem fra sidelinjen det kommende år," var ordene.

Ikke overraskende er Eric Boullier glad for at have fået flere penge i den halvtomme kasse. "Vi er glade for at begynde et samarbejde med Saxo Bank," siger han og peger blandt andet også på det nok mest kendte sponsorat banken har i cykelholdet Team Tinkoff-Saxo.

Rygterne omkring Marco Sørensens rolle og forbindelse til at blive teamets officielle reservekører er der dog ikke mere nyt om.

Lotus raceren bliver i øvrigt fremvist i Saxo Banks lokaler i Hellerup, så hvis du skal forbi Tuborg Havn kan du få et billede af Lotus raceren.

Benji

Læs mere om:
  • Lotus Renault GP
  • Marco Sørensen tæt på rolle som reservekører
  •