Opel Adam 1,4 Slam 100 hk (Foto: Ib Trebbien)
Hvis man skuer hunden – eller testbilen – på hårene er svaret ja. Den sort/gule bil ligner både ude og inde et muntert udstyrsstykke.
Udvendigt sørger sorte stafferinger på bilens gule lak, og ditto på de sorte områder, for at Adam skiller sig ud fra de den den sort/grå masse, som ellers præger billedet. Og festen fortsætter indvendigt med ternet loftbeklædning og gule kontrastfarver på sort baggrund på rat, gearstang, håndbremsegreb, instrumentbord og sæder.
Disse ting er dog en del at Extreme udstyrspakken, som man betaler ekstra for.
Store 7x18” fælge med 215/45 dæk er med til at give den lille bil nogle kontante styreegenskaber. Den har et meget direkte styretøj samtidig med, at den har en ret markant trang til selvopretning. Ganske underholdende på korte ture, men måske lidt trættende i længden.
| | | | | | Opel Adam 1,4 Slam 100 hk (Foto: Ib Trebbien) |
1,4 Slam 100 hk er topmodellen, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg havde store forventninger til bilens præstationer.
Men her blev jeg noget skuffet. Trods sine 100 hk er den ingen raket.
Det har Opel heller ikke påstået. Hvis jeg på forhånd havde nærlæst specifikationerne ville jeg vide, at den lille bil har en køreklar vægt på 1135 kg. Derfor skal hver ”hest” flytte ca. 11 kg, hvor en Citroën AX Sport for 23 år siden kunne nøjes med 7,4 kg. Omregnet skal en moderne Adam altså have over 150 hk for at følge den gamle franskmand til dørs. Ganske tankevækkende, ikke.
Så længe man holder sig til bykørsel med enkelte afstikkere på landevejen og afholder sig fra accelerationsdueller på motorvejen føles Adam 1,4 dog trods alt ganske kvik.
Dens største problem lige nu er nok prisen. Med ekstraudstyr står testbilen i kr. 217.470,- excl. levering, og til den pris er der faktisk mange spændende alternativer.
Opel Adam 1,4 Slam 100 hk (Foto: Ib Trebbien)
De nøgne fakta
|
Model |
Opel Adam 1,4 Slam 100 hk |
|
Type |
3-dørs hatchback, 4 pladser |
|
Motor |
1398 ccm benzinmotor, 4 cyl., maks. ydelse 100 hk / 74 kW ved 6.000 o/m. Maks. drejningsmoment 130 Nm ved 4.000 omdr./min.. |
|
Transmission |
5-trins manuel gearkasse, forhjulstræk |
|
Undervogn |
For: McPherson. Bag: Torsionsstænger |
|
Maks. hastighed |
185 kmt |
|
Acc. 0-100 |
11,5 sek. |
|
Officielt forbrug v. blandet kørsel |
19,6 km/l |
|
½ årlig ejerafgift |
Kr. 560,- |
|
Pris som testet fra |
Kr. 179.990,- plus levering, og ekstraudstyr (for kr. 33.798,-) |
|
|