Perfection Racing Dubai 24h - 12 timers status |
24H Series 10/01/14
|
|
Perfection Racing Europe er i en herlig situation, når der skal opgøres 12 timers status til 24-timers løbet i Dubai. Der er nemlig ikke så meget at fortælle. |
|
Og det er godt! Det betyder nemlig, at indtil videre går det fint og man skal virkelig til at lede i detaljer for at finde noget, som ikke har kørt som det skal.
Dubai by night (Foto: Henning Smed)
Omkring ved 20:30 tiden var teamets Aston Martin en overgang oppe på førstepladsen i klassen. Den position har man ikke kunnet holde og her halvvejs indtager teamet en andenplads i klassen. Men det er sådan, at placeringen har skiftet meget frem og tilbage i de sidste 6 timer. De 4 hurtigste teams i klassen har længe kæmpet tæt, men her halvvejs har start nummer 154 (en Ginetta) trukket nogle omgange fra, mens Perfection Racings Aston Martin kæmper om andenpladsen med en anden Ginetta (start 164). Andenpladsen indtages i øjeblikket af Perfection Racing, men der er kun en omgang imellem de to biler. Derefter har en Audi R8 (start 150) tabt lidt terræn, men er så absolut stadig med i spillet.
Disse 4 biler ligger placeret lige omkring nummer 30 generelt i feltet, hvor der stadig er 68 biler der kører. Endelig må vi lige nævne, at Jan Magnussen for kort tid siden har kørt sin Ferrari op på den generelle førsteplads i løbet, så de danske faner holdes højt i Dubai.
Henning Smed Læs mere om: Kasper H. JensenKim HolmgaardMichael KlostermannPerfection RacingDubai Autodrome11/01/14 - Dubai Autodrome - 24H Series |
|
| |