WEC reglementet har fastsat, at fabrikanterne skal benytte hybridbiler i den højeste klasse for Le Mans Prototyper - LMP1 . Udviklingen af den helt nye LMP1 racerbil, der byder på en meget effektiv, højtydende hybrid motor, står Porsches ingeniører over for store udfordringer, som kun kan løses ved hjælp af innovative løsninger. Derfor er bilen udstyret med en hybrid, der består af en firecylindret benzinmotor med direkte indsprøjtning og to energigenvindings systemer. Den genvundne energi lagres i et batteri, indtil føreren ønsker at udnytte den. En kraftfuld elmotor giver her ekstra træk til forakslen. Men WEC reglerne begrænser mængden af brændstof, såvel som elektrisk energi, eller såkaldt boost, der er til rådighed for føreren per omgang. Udviklingen af denne yderst effektive motor vil have en positiv indflydelse på den generelle produktions udvikling hos Porsche.
(Foto: Porsche)
På Autodromo Internacional do Algarve, fik Mark Webber sin første chance for at klatre om bord i Porsche LMP1 bilen. Red Bull Racing Formel 1 teamet gav australieren grønt lys til at gennemføre disse indledende tests, på trods af at Webber stadig er under kontrakt. Fra 1. januar 2014, slutter Mark Webber sig officielt til Porsche fabriksholdet som en fabriks-kører og styrker det allerede indtegnede chauffør line-up der består af Timo Bernhard, Romain Dumas og Neel Jani. Mark Webber fortalte i Portimão: "Min første dag på dette fascinerende projekt var en intens oplevelse for mig. Jeg vil gerne takke Red Bull Racing for at give mig chancen for at deltage i projektet så tidligt. Dette er et stort og vigtigt skridt for os alle. Det giver mig mulighed for at integrere med teamet hurtigere og til at bidrage til videreudvikling af LMP1 racerbilen. Vi har lang vej at gå, og det indebærer en masse hårdt arbejde. Jeg er fuldt ud klar over omfanget af det". Lederen af Porsche LMP1, Fritz Enzinger, værdsat også den goodwill, der blev vist af det østrigske F1 team: "Jeg er glad for at have Mark i teamet så tidligt. Red Bull Racing har hjulpet os betydeligt i at tillade dette!"
Mark Webber (Foto: Porsche)
På tidsplanen for den afsluttende test for 2013 i Portugal, var primært affjedring og dæk test med partneren Michelin. Tidligere har Porsche LMP1 teamet arbejdet med udviklingen af den nye racerbil på banerne Magny- Cours (Frankrig), Monza (Italien) og Paul Ricard (Frankrig), samt på Eurospeedway Lausitz (Tyskland). Enzinger udtaler: "Mellem udrulningen af den helt nye bil i juni og nu, har vi gjort betydelige fremskridt. Hver eneste kilometer var vigtigt, og har bidraget med nye data, der bragte udviklingen fremad. Hele holdet har arbejdet ekstremt hårdt og jeg vil gerne udtrykke min oprigtige tak for dette. Vores indsats vil fortsætte med uformindsket styrke i 2014. Indtil starten af sæsonen på Silverstone medio april er der stadig meget at arbejde på."
(Foto: Porsche)
Wolfgang Hatz, medlem af direktionen for forskning og udvikling hos Porsche AG, tilføjer: "Vi har altid vidst det ikke ville være let at vende tilbage til toppen af endurance racing efter 16 år. Derfor har vore bestræbelser på at udvikle en konkurrencedygtig Porsche LMP1 racerbil, været enorme. Op til nu, har vores ingeniører i Weissach, kørerne, og hele holdet klaret sig imponerende. Vi finder nye fremgangsmåder under udviklingen, implementeringen og anvendelsen af effektive spydspidsteknologier. Dette fører også til yderligere forbedringer af den samlede hybrid teknologi i vores produktions biler. I sidste ende vil det være vore kunder der får mest gavn af indsatsen. "
Mark Webber med Wolfgang Hatz, medlem af direktionen for forskning og udvikling hos Porsche, Alexander Hitzinger, teknisk direktør for LMP1 og Andreas Seidl, direktør for Race Operations LMP1 (Foto: Porsche)
Hvis du vil følge LMP1 holdets forberedelser til deltagelsen i WEC og 24 timers Le Mans løbet, kan du besøge: www.porsche.com/mission2014. Her vil du desuden kunne finde billeder, film, baggrundsinformation og en multimedie-rejse gennem Porsches racing historie.
Porsche Læs mere om: Porsche Motorsport |