Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

24H Series

Mød Frederik Nymark og Gran Turismo 6 på onsdag

24H Series 
10/12/13 

På FDM Sjællandsringen
I fredags blev Playstation Gran Tourismo 6 sat til salg og i denne forbindelse har Sony Playstation, i morgen onsdag, arrangeret en forpremiere på det nye spil. På FDM Sjællandsringen vil det være muligt at køre om kap mod Frederik Nymark, som benytter Gran Turismo som trænings værktøj.
 

Dagene efter Gran Turismo 6 kom i handlen laver Sony et arrangement, hvor pressen og andre fremmødte har mulighed for at få et indblik i den nyeste version af Gran Turismo spillet.


Ved Grand Prix'et på FDM Jyllandsringen kunne hele Nymark teamet og deres gæster prøve en køresimulator som Frederik træner i.
(Foto: Motorsporten.dk)

I forbindelse med premieren er der konstrueret en simulator opsætning hvor journalister og gæster har mulighed for at køre mod den unge Frederik Nymark.

Frederik Nymark har deltaget i de sidste to års OK Legend Car Cup, hvor han er sluttet i top 5 i begge sæsoner. Han har også deltaget i langdistance løb på Padborg Park i en Porsche 911 GT3, som var indsat af LV Motorsport.


Frederik er på onsdag klar til at fortælle om hvordan han bruger en køresimulator til at træne.
(Foto: Motorsporten.dk)

Frederik Nymark benytter Gran Turismo spillet til at træne de baner han kører og skal køre på, så han hele tiden er frisk og har den næste bane frisk i hukommelsen.

Den unge Nymark vil i forbindelse med arrangementet på onsdag, fortælle om hvordan han bruger spillet til at træne, samt hvilke muligheder der er for at udvikle sig som chauffør.

Hele Nymark familien drager i starten af januar til Dubai hvor Frederik skal deltage i Dunlop 24H Dubai løbet, hvor der skal køres fra den 9. til den 11. januar. Allerede nu træner Frederik omgange på Dubai AUTODROME banen hvor han aldrig har kørt før. Det bliver den unge fyrs første 24 timers løb, hvorfor det er vigtigt at være så godt forberedt som muligt.

”Jeg bruger simulatorspil til at lære banerne at kende, da spillene er så realistiske at man rent faktisk kan lære af sine fejl. Jeg har allerede fundet en del sekunder i Dubai” fortæller Frederik Nymark og smiler lumsk.

Nymark Racing og ”Frede” håber at både fans og andre nysgerrige kigger forbi FDM Sjællandsringen, hvor der også bliver mulighed for at få en tur i en Fisker Karma, Chevrolet Corvette eller en AMG Mercedes SLS – mågevinge, ude på den rigtige asfaltbane.

Nymark Racing
26125980
nymarkracing@gmail.com

Selch

Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • LV-Motorsport
  • Nymark Racing
  • Dubai Autodrome
  • 11/01/14 - Dubai Autodrome - 24H Series
  •