Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Young Driver AMR afslutter sæsonen med sejr

FIA WEC 
01/12/13 

World Endurance ChampionshipNygaard, Poulsen og Thiim vinder i Bahrain
Afslutningen på debut sæsonen i FIA World Endurance Series, for Young Driver AMR blev med en sejr, da Christoffer Nygaard, Kristian Poulsen og Nicki Thiim tog sæsonens tredje sejr, ved det sidste løb i Bahrain, i deres Aston Martin Vantage GTE. Young Driver AMR tog seks pole positions og fem podie pladseringer i løbet af 2013 sæsonen i FIA WEC.
 

Young Driver AMR viste allerede under kvalifikationen, at de var holdet de andre skulle slå, da Christoffer Nygaard og Nicki Thiim tog den sjette pole position til Young Driver AMR ud af i alt otte løb. Ved starten af løbet, lykkedes det for en Porsche at passere den startende Nicki Thiim, men han holdt ved og tog pladsen tilbage efter 21 omgange, og fra det tidspunkt så Nygaard, Thiim og Poulsen sig ikke tilbage. og førte løbet hele vejen til mål. Det rent danske Young Driver AMR var ikke alene det hurtigste hold i GTE-Am klassen, men imponerede også med en god brændstof økonomi, hvilket satte dem i stand til at tage kampen op med de professionelle kørere i GTE-Pro klassen. Efter seks timers løb, hvor det meste blev kørt i mørke, tog Nygaard, Poulsen og Thiim en overbevisende sejr, med en omgang til den tætteste konkurrent.


Kristian Poulsen, Nicki Thiim og Christoffer Nygaard på podiet
(Foto: Aston Martin Racing)

Nygaard og Poulsen sluttede sæsonen på fjerde pladsen i kampen om FIA Endurance Trophy for kørere i GTE-Am klassen. Young Driver AMR sluttede også på fjerde pladsen i kampen om FIA Endurance Trophy i GTE-Am klassen for hold.

Christoffer Nygaard:
"Jeg følte mig ikke sikker på at vi ville vinde dette løb, indtil sekundet før vi krydsede målstregen. Vi har ført så mange løb denne sæson, og har altid haft et godt tempo, men vi har også været uheldige, og jeg er virkeligt glad for at vi kunne afslutte sæsonen med en sejr. Bilen opførte sig perfekt hele weekenden, og det var den bedste bil vi har kørt hele sæsonen."

Kristian Poulsen
"Det har været en rigtig hård sæson for os. Specielt efter vi mistede Allan ved Le Mans. Det var en meget vanskelig beslutning at vende tilbage, men vi tog beslutningen sammen. Efter alt hvad der er sket i år, var det dejligt at slutte sæsonen med en sejr."

Nicki Thiim
"Det var næsten et perfekt løb for os. Starten var meget aggresiv, og jeg tabte en pladsering. Jeg var nødt til at tage mig godt af dækkene, men var alligevel i stand til at tage kampen op og tage føringen tilbage. Bilen var perfekt og Christoffer og Kristian kørte nogle meget stærke stints. Mon slutningen var det en noget nemmere opgave at køre bilen sikkert hjem, og jeg er glad for at vi endelig fik en sejr."

Jan Struve, team chef for Young Driver AMR
"Det var en perfekt afslutning på sæsonen - vi kunne ikke have fået det bedre. Vi har haft en virkeligt hård sæson, og efter alle uheldene i de seneste løb, fortjente vi denne sejr. Alle tre kørere, viste perfekt kørsel, og teamet arbejde som et urværk. Jeg er meget stolt af alle. Jeg vil gerne lykønske Jaime Campbell-Walter and Stuart Hall i søster-bilen fra Aston Martin Racing, med deres sejr i FIA Endurance Trophy for GTE-Am kørere."


(Foto: Aston Martin Racing)

Resultatet af seks timers løbet i Bahrain for GTE-Am klassen:
1. Nygaard/Poulsen/Thiim (Young Driver AMR-Aston Martin Vantage), 173 laps
2. Rigon/Aguas/Potolicchio (Ferrari 458 Italia), - 1 lap
3. Griffin/Collard/Perrodo (Ferrari F458 Italia), -1 lap
4. Rees/Canal/Bornhauser (Corvette), -2 laps

FIA Endurance Trophy for GTE-Am kørere:
1. Campbell-Walter/Hall (Aston Martin Vantage), 129 points
2. Agus/Potolicchio (Ferrari 458 Italia), 128
3. Vernay/Narac (Porsche 911 GT3 RSR), 122
4. Nygaard/Poulsen (Young Driver AMR-Aston Martin Vantage), 104,5

Young Driver AMR


Læs mere om:
  • Christoffer Nygaard
  • Kristian Poulsen
  • Nicki Thiim
  • Young Driver AMR
  • Sakhir
  • 30/11/13 - Sakhir - FIA WEC - FIA VM
  •