Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Kasper Nyman 2’er i klassen i rallycomeback i Herning

DM Rally 
30/10/13 

Det er absolut godkendt at slutte DM-finalen på andenpladsen i klassen i en ny bil og efter 3 års pause.
Det var resultatet for Kasper Nyman og co-driver Dan Johannsen i deres Fiat Abarth 500 R3T ved finaleløbet i rally i Herning i weekenden den 25. og 26. oktober.
 

Efter en længere pause fra rally var målet med deltagelse i løbet at få testet bilen og så få kørt nogle racekilometer ind på kontoen. Det var sidste chance i år og resultatet varsler godt for den nye sæson. Nummer 2 i klassen og en samlet placering som nr. 12 ud af 56 startende biler.

Kasper Nyman og Dan Johansen lagde forsigtigt ud i et ok tempo, men uden at tage nogle store chancer. De kender endnu ikke bilen helt og ville ikke satse for meget og risikere nogle unødige skader. De først 6 prøver gik som planlagt.


Kasper Nyman og co-driver Dan Johannsen i deres første rally i deres nye rallybil FIAT Abarth 500 T3R i weekendens finaleløb i Danmarksmesterskab i Rally 2013
(Foto: Rallypics.dk)

Efter at have kørt de første 6 prøver, kom regnen og der blev på visse steder utrolig glat. Udfordrende, når man kører i en bil man ikke kender så godt. Selvom vi ikke kørte over evne medfører det glatte føre alligevel i en snurretur hvor bilen går i stå, hvilket gav et tidstab på ca. 25 sekunder. Bilen blev vendt og mandskab og bil var atter på rette kurs. Mange oplevede dette i lørdagens rally – ens konditioner for alle deltagere.

De sidste 3 prøver blev kørt i mørke, og mørke kombineret med grusveje og regnvejr gav svære betingelser og prøvelser for teamet. ”Vi havde på forhånd bestemt os for, at vi ville øge tempoet på disse 3 hastighedsprøver og det gjorde vi, hvilket også kunne ses på resultatet i det generelle klassement”, fortæller Kasper. ”Det var en dejlig fornemmelse, at strategien lykkedes”.

Det endte med at blive nogle gode dage i Herning. Fredag aften var en lille smagsprøve på, hvad næste dag ville bringe. Lørdag gik rigtig fint og bilen blev testet. Kasper fik bilen lidt længere ind under huden og både Kasper og Dan fik nogle racekilometer ind i kroppen. En dejlig fornemmelse efter tiden væk fra rally.

Resultatet: 12. plads generelt ud af 56 startende og med en 2. plads i klassen.

Det var super dejligt at være tilbage igen og vi glæder os til næste løb som desværre først bliver i 2014, idet sæsonen er slut for i år.

www.kaspernymann.com
Vivi Brynel


Læs mere om:
  • Herning
  • 26/10/13 - Herning - DM Rally - DASU mesterskab
  •