Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Frank Nielsen ”Jeg havde så mange sommerfugle i maven”

DM Rally 
29/10/13 

Rallykøreren fra Odder sikrede sig Danmarksmesterskabet i rally
Det blev til det Danmarksmesterskab i rally, som Frank Nielsen havde arbejdet på gennem hele sæsonen. Det var facit lørdag aften for rallykøreren fra Odder, der formåede at forsvare det komfortable forspring i pointtabellen, som han og makkeren Per Brodersen fra Lem havde skabt sig inden Danboring Rally, så de kunne kåres som Danmarksmestre i 2WD-divisionen.
 

”Taktikken for os var kort og godt, at vi skulle sikkert igennem, og vi skulle finde et lavere tempo, vi skulle køre løbet i. Det var ufatteligt svært at finde det tempo på de to første prøver, for de prøver indbød til at køre ufatteligt stærkt. Jeg havde så mange sommerfugle i maven. Det er flere år siden, at jeg har haft det,” siger Frank Nielsen.

”Efter de første par hastighedsprøver fandt vi et tempo, der var passende. Her satte vi ikke for megen tid til i forhold til de førende, men vi ville også have noget at give af og kunne øge tempoet, hvis vi skulle blive presset.”


Det blev til et Danmarksmesterskab for Frank Nielsen og Per Brodersen efter indsatsen i Danboring Rally

Men starten på løbet var ikke den bedste for Frank Nielsen og Per Brodersen. På de tre første hastighedsprøver havde de således udsættere på motoren.

”Det viste sig, at der var gnavet hul på en ledning, som så rørte ved motorblokken og derfor sugede strøm fra batteriet. Vi havde hele tiden en stor rød meddelelse på displayet om en olietemperatur på minus 118 grader,” forklarer Frank Nielsen. ”Men det fik vores mekanikere løst, og så kom der gang i bilen igen.”

”Men på den sidste hastighedsprøve begyndte displayet igen at blinke med fejlmeddelelsen. Jeg tænkte et kort øjeblik, om jeg skulle holde ind til siden eller give gas, men jeg gav den gas. Enten skulle bilen gå i stykker eller også skulle den holde.”

Bilen holdt. Frank Nielsen og Per Brodersen nåede målet for Danboring Rally. Sjettepladsen udløste måske sæsonens dårligste pointscore, men vigtigst var, at Danmarksmesterskabet var i hus.

”Det var dejligt forløsende at kunne kalde sig Danmarksmester,” siger en glad Frank Nielsen efter at have fået det krævende Danboring Rally på afstand.

”Jeg har prøvet til nogle år, men denne gang var det mig, som havde heldet. For der skal også lidt held med, for at det kan lykkes. Vi har været stabile, og Per og jeg har haft et godt samarbejde bilen. Det er det, som har været udslagsgivende!”

FN Rally


Læs mere om:
  • Frank Nielsen
  • Herning
  • 26/10/13 - Herning - DM Rally - DASU mesterskab
  •