Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Sidste omgang karry

Formel 1 
24/10/13 

Optakt til Det Indiske Grand Prix
Formel 1 er tilbage i Indien. Måske for sidste gang. Næste års løb bliver ikke til noget, men arrangørerne mener alligevel at løbet vender tilbage i 2015. Men i verden der er fuld af potentielle baner og løb, er det svært at tage et års pause fra kalenderen. Sportens kommercielle hukommelse er kort - og Indien havner ganske let i spanden med løb, der jo vist nok også var på kalenderen en gang.
 

Indien vil altså ikke blive savnet - eller husket. Banen var endnu en Tilke-drom, og dem er der så rigeligt af, så heller ikke på det niveau, er der nogen særlig ting der gør at Indien vil blive savnet. Og med kun tre løb, har løbet heller ikke kørt sig ind i historien. Indien er den grad på vej ud af hukommelsen, allerede før det sidste løb bliver kørt.

Det sidste løb bliver næppe et mindeværdigt løb. Red Bull er i superform og Vettel tromler lystigt derudaf. Og på søndag vinder de igen. De andre teams virker på forskellige niveauer til at have givet op. Det eneste hold der måske ikke har givet op, er Lotus - og specielt Grosjean. Der går rygter om at Raikkonen har mistet interessen fordi han har fået sin fremtid på plads. Det er næppe sandsynligt - Raikkonen er af natur en smule doven, og hans manglende interesse skyldes snarere at muligheden for VM er ikke-eksisterende. Hvis muligheden for en sejr opstår skal han nok gå efter den, men forvent ikke at han slår på knuder på sig selv for at komme i situationen hvor en sejr er mulig.

I sidste løb var det Romain Grosjean der skabte en art spænding og forhalede det uundgåelige - og det er muligt at det er ham vi skal sætte vores lid til for at få spænding på søndag. Til gengæld er det en fornøjelse at se netop den mands udvikling fra at være infant terrible til at være ham der skaber spænding og både være stabil og outsider til en sejr.

Der dog stadig noget at komme efter for teams'ene. Pengene næste år bliver fordelt efter placeringerne i konstruktørernes verdensmesterskab - og det er ikke uvæsentligt om man bliver nr. fire eller fem. Men selvom det ikke er uden betydning, er der alligevel nogen der er mere motiverede end andre. For de store teams, for Ferrari, Mercedes og måske McLaren betyder det ikke så meget. Men for Force India, Lotus, Sauber etc. betyder det faktisk en hel del. Og det er netop Force India og Sauber der stadig gerne vil slås for noget.

Her går det umiddelbart bedst for Sauber - og selvfølgelig Lotus. I de sidste par løb har Sauber været en faktor som de ikke har været tidligere i år - og som de var et par gange sidste år med Sergio Perez.

Force India derimod har ramt en mur af de store - fra altid at være en faktor i forhold til at hente point er de røget ud af top 10 og kæmper for at kravle op igen. Adrian Sutil har klaret det bedst - men forventninger til ham har heller ikke været så store, som til Paul di Resta. De Resta har skuffet - sæsonen har ikke været let for ham, og teamet har også svigtet flere gange. Men han har heller ikke vist sig som ham der går forrest og samler et team op. Set med danske øjne, vil det dog stadig være et godt sted at få placeret Kevin Magnussen - der er mulighed for at hente point, og uanset om det så bliver så bliver sammen med den ene eller den anden af de nuværende kørere, vil han blive målt mod en kendt faktor.

McLaren virker ikke som om de tror på ret meget i år - og måske egentlig heller ikke ret meget næste år. Button bliver, sikkert nogle år frem - hans kurs er, når alt kommer til alt, ikke så høj, og hans chance for succes igen, afhænger af om McLaren får det. Perez derimod virker som om han er blevet opgivet. Lidt synd egentlig, sidste år var han et talent, i år nærmest det modsatte. Et klart billede på at man ikke skal lade sig forblænde af et talent, men vurdere ham. Sidste år var den store overraskelse sådan set ikke at han kom til McLaren, men at Ferrari ikke hentede ham ind. De må have vurderet at han endnu ikke var klar - og sæsonen i år har ligesom understreget den pointe. Kritikken internt i McLaren går ikke så meget på resultaterne, men på den manglende udvikling.

Der er fire løb tilbage af 2013, men sæsonen er mere eller mindre slut. Vi skal have overstået løbene i Indien og Abu Dhabi, og så de to langt bedre baner i Texas og Brasilien. Og meget taler for at Vettel vinder det hele...

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • Buddh International Circuit
  • 27/10/13 - Buddh International Circuit - Formel 1
  • Formel 1 kalenderen 2014 på tegnebrædtet
  •