Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Zytek bygger en helt ny motor til LMP1

FIA WEC 
25/10/13 

World Endurance ChampionshipZytek Engineering annoncerede igår, at de vil bygge en helt ny LMP1 motor, som følger 2014 reglementet. Grundstammen i den nye motor stammer fra Zyteks V8 ZRS-03 motor, som er kendt fra Renault World Series FR3.5
 

Det er planen at Zytek Engineering bygger videre på V8 ZRS-03 motoren, og derved mener de at det er muligt at levere en motor som på én og samme tid er både energi-effektiv og samtidig lidt mindre omkostningstung for de teams som vil benytte motoren.

Den ny Zytek motor bliver en V8’er på 4½ liter. Motoren er allerede nu ved at blive bænktestet, og det forventes at den er klar til kunder, således at den kan bruges i 2014 udgaven af FIA World Endurance Championship.


Zytek Engineering bygger videre på V8 ZRS-03.
(Foto: Zytek Engineering )

Motoren leveres som udgangspunkt som en benzin sugemotor bestykket med flere helt nye teknologier, som skal gøre motoren både let, og brændstof besparende.

Udover en meget almindelig benzinmotor, så kan Zytek tilbyde et hybrid system som er udviklet videre fra Zytek’s F1 KERS system.

Zytek leverer allerede idag et tilsvarende system til Honda SGT-300 CRZ og tester et system til 2014 versionen af SGT-500 Honda NSX.

Zytek har endnu ikke offentliggjort navne på kunder til dette nye motor setup, så det skal blive spændende og se hvem der kommer med den første Zytek-Hybrid bil, og om dette setup bliver i stand til at presse de eksisterende hybrid biler.

Vejgaard

Læs mere om:
  • Zytek Engineering
  •