Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Fuji – Et kaotisk racerløb

FIA WEC 
20/10/13 

World Endurance ChampionshipToyota sejrede i et racerløb der regnede væk
Racerløbet på den Japanske Fuji bane var tæt på en kaotisk oplevelse for alle. Løbet skulle have været en fantastisk oplevelse for de fleste og specielt Tom Kristensen der her kunne sikre sig årets mål, nemlig verdensmesterskabet for sportsvogne, men uden overdrivelse så regnede løbet væk
 

Regnen havde hamret ned over Fuji banen natten over, og da bilerne skulle til at line op var det bare slet ikke bedre. Arrangøren valgte alligevel at gøre klar til starten dog med den plan at løbet skulle startes bag ved safetycar.

Dramatikken startede dog allerede inden starten, hvor flere biler allerede på oplinings omgangen spandt af banen og smadrede ting på bilerne. Bruno Senna lavede også et spin med Aston Martin 95, men heldigvis uden at ramme noget.

Løbet kom i gang til tiden, og helt som planlagt foregik det bag safetycar. Glæden varede dog kort. 22 minutter inde i løbet måtte ledelsen kapitulere og flage med rødt, og dermed stoppe løbet på grund af de dårlige vejr forhold.

Kørerne fik lov til at forlade bilerne, men mekanikerne måtte intet lave på bilerne imens de holdt stille på start gridden.

3 timer inde i løbet blev det besluttet at løbet skulle genstartes, men igen bag en safetycar. Selvom regnen var holdt op, var der en tyk tåge hen over banen og alle vidste også at der var endnu mere regn på vej, men arrangørerne følte sig åbenbart presset til at forsøge at genoptage løbet.

Første omgang bag safetycar blev kørt med 90 km/t og anden omgang blev kørt med 120 km/t og alene den hastighed vidner om at forholdende ikke var optimale til racerløb. Flere biler kørte i pit for at få udbedret skader, og den ene Toyota var inde for at få skiftet luftfilter.

Desværre var alle anstrengelser til ingen nytte. Løbet blev kort efter atter flaget rødt, og dermed stoppet på grund af vejret.

Løbet stod igen helt stille i lang tid, og med 85 minutter tilbage af løbet, valgte man igen at starte løbet bag safetycar, og efter kort tid blev feltet sluppet løs. Glæden varede dog igen ubeskriveligt kort, for nærmest simultant med at løbet blev givet frit, startede den voldsomme regn igen, og med kun en ½ omgang race, var løbet igen stoppet med rødt flag og samtidig med at bilerne returnerede til pitlane, så valgte arrangørerne at flage løbet definitivt af.

Toyota sejrede med Alexander Wurz, Nicolas Lapierre, Kazuki Nakajima, foran Audi med Tom Kristensen, Loïc Duval, Allan McNish. LMP2 klassen blev vundet af Morgan Nissan teamet med Bertrand Baguette, Ricardo Gonzalez, Martin Plowman. GTE pro klassen blev vundet af Darren Turner, Stefan Mücke, Frédéric Makowiecki og til slut GTE am klassen som blev vundet af Christoffer Nygaard, Kristian Poulsen, Bruno Senna.

Som det forhåbentligt tydeligt fremgår af denne artikel, så var løbet tæt på en kaos forestilling, og med kun 16 kørte omgange hen over hele løbet, så er det i skrivende stund ikke afgjort hvor mange point der uddeles for dette løb. Vi kommer selvfølgeligt med en opdatering når der er nyt i denne sag.

Resultatet af løbet:

Pl. Nr. Kategori Bil Omg. Gap
1 7 LMP1 Toyota TS030 - Hybrid 16
2 2 LMP1 Audi R18 e-tron quattro 16 1.901
3 12 LMP1 Lola B12/60 Coupé - Toyota 16 3.872
4 35 LMP2 Morgan - Nissan 16 6.131
5 26 LMP2 Oreca 03 - Nissan 16 8.224
6 27 LMP2 Zytek Z11SN - Nissan 16 11.055
7 24 LMP2 Morgan - Nissan 16 12.834
8 25 LMP2 Oreca 03 - Nissan 16 15.323
9 47 LMP2 Morgan - Nissan 16 19.569
10 49 LMP2 Oreca 03 - Nissan 16 21.494
11 32 LMP2 Lotus T128 16 23.803
12 45 LMP2 Morgan - Nissan 16 35.657
13 97 GTE Pro Aston Martin Vantage V8 16 38.900
14 51 GTE Pro Ferrari F458 Italia 16 41.944
15 91 GTE Pro Porsche 911 RSR 16 44.855
16 92 GTE Pro Porsche 911 RSR 16 55.311
17 95 GTE Am Aston Martin Vantage V8 16 57.668
18 96 GTE Am Aston Martin Vantage V8 16 1'01.641
19 88 GTE Am Porsche 911 GT3 RSR 16 1'03.537
20 81 GTE Am Ferrari F458 Italia 16 1'05.951
21 71 GTE Pro Ferrari F458 Italia 16 1'15.544
22 76 GTE Am Porsche 911 GT3 RSR 16 1'25.904
23 31 LMP2 Lotus T128 16 1'40.976
24 57 GTE Am Ferrari F458 Italia 16 1'46.314
25 61 GTE Am Ferrari F458 Italia 16 2'21.643
26 1 LMP1 Audi R18 e-tron quattro 16 2'49.150
27 8 LMP1 Toyota TS030 - Hybrid 15 1 Laps
28 99 GTE Pro Aston Martin Vantage V8 15 1 Laps
29 50 GTE Am Chevrolet Corvette C6-ZR1 14 2 Laps
Vejgaard

Læs mere om:
  • Fuji
  • 20/10/13 - Fuji - FIA WEC - FIA VM
  •