Kvalifikationen blev lidt atypisk. Godt nok var det en Red Bull racer som var hurtigst, men den blev kørt af Mark Webber. Sebastian Vettel måtte nøjes med at blive nummer to.
Tredjepladsen gik til Lewis Hamilton i Mercedes. Men forinden havde der været rødt flag.
Toro Rosso racerne havde det ikke helt godt under kvalifikationen. I hvert fald var der så store problemer med bremserne på teamets biler at man faktisk stoppede Ricciardos kørsel i Q1 efter at Jean-Eric Vergnes bil lagde så meget røgslør ud at man valgte at afbryde Q1. Ricciardo havde inden da sat en tid der sendte ham videre til Q2 mens Vergne ikke nåede videre. Der var tilsyneladende så store problemer med bremserne at man ikke ville tage nogen chancer.