Efter fire sæsoner med Vettel dominans har sporten brug for lidt forandring. Egentlig er det lige meget hvem der vinder, bare der er kamp om det. Men det er heller ikke lige meget hvordan der er kamp om det. Bruger man for kunstige midler, bliver kvaliteten ikke bedre. Man skal gøre det rigtige. Næste år skal vi have nye motorer og dermed næsten nye biler. Det skal nok kaste lidt spænding og drama af sig. Det er en ok måde at skabe spænding på.

DRS som blev introduceret for nogle år siden, er også en ok måde at skabe spænding på. Når nu ikke konstruktørerne er interesserede i at lave biler der kan overhale, så må reglerne jo hjælpe lidt til. Om man kunne gøre andre ting i forhold til de aerodynamiske regler er ikke utænkeligt.

At man har valgt at bruge dækkene for at skabe en spænding er til gengæld kunstigt, og ved at være både forudsigeligt og egentlig ret udramatisk. Aftalen med Pirelli baserede sig på en begivenhed mens det stadig var Bridgestone der leverede dæk til Formel 1. De kom til at medbringe dæk der slet ikke passede til banen, med det resultat at vi fik et godt og spændende og ganske uforudsigeligt løb. Altså fik Pirelli i opdrag at lave uforudsigelige dæk.

At planlægge det uforudsigelige er svært. Det har Pirellis tid i Formel 1 også vist. Selv med to slags forskellige dæk, og valgfrihed med hvornår man bruger dem, så ender det med at blive ganske forudsigeligt. Alle bruger mere eller mindre den samme taktik, skifter dæk næsten samme tid. Dækkene har generelt været en fiasko.

En anden måde, der også er forkert, og som har været prøvet, er at ændre på fordelingen af pointene. Indtil 2003 fik nr. 2 60% af hvad vinderen fik i point. Men da Michael Schumacher og Ferrari nu havde været overlegne i tre sæsoner i træk, ændrede man på det, så nr. 2 nu fik 80% af vinderens point. Aldrig har en sejr betydet så lidt. Det virkede som sådan - VM blev først afgjort til sidst - selvom Michael Schumacher vandt langt flere løb end alle andre.

Formel 1 er racerløb, det gælder om at komme først, og det skal gælde om at komme først. Som det er nu får nr. 2 72% af vinderens point. Det kan endda diskuteres om ikke det er for meget.

Det Formel 1 mangler er uforudsigelighed. Man hverken kan eller skal designe biler til at gå pludseligt i stykker. Men en vej ud kunne være at løsne op på de tekniske regler. Måske skal motorerne have lov til at være mindre holdbare. Måske skal de have lov til at bruge flere motorer på et år. Måske skal det være sådan at man godt kan komme til at presse motoreren for hårdt, og ikke blive straffet med mere end at man udgår (i modsætning til hvordan det er i dag, hvor man bliver straffet for at skifte gearkasse og motorer i utide).

Men alt dette er jo bare tanker og ønsker til fremtiden. Nutiden er virkeligheden og virkeligheden er at Red Bull har gjort deres arbejde bedre end alle andre og det høster de frugterne af nu. Tendensen bliver typisk forstærket her i efteråret af, at de andre teams begynder at kaste deres udviklingsarbejde ind i næste års bil. Forståeligt er det jo, de andre har ikke længere ret meget at kæmpe for, VM er afgjort, mens de alle håber på at kunne få et lille forspring i forhold til næste års VM.

Det er derfor Red Bull og Sebastian Vettel henter endnu et stik hjem på søndag. De er bare bedre, samlet set, end alle andre. Og desværre er det ikke som når dominans fungerer bedst, hvor teamets to kørere så kan duellere sæsonen igennem. Mark Webber kan ikke følge med Vettel, ikke mere. Hvor han for få år siden kunne presse tyskeren noget mere, er de bevæget sig i hver deres retning. Webber vil stadig kunne vinde over Vettel på den rigtige dag, men en konstant trussel er han ikke. Og derfor vinder Vettel på søndag.

Martin Møller-Thomsen