- Vi fik uddelt 8 kolbøttemærker under arrangementet, oplyser løbsleder Hans Erik Sørensen. - Som sidegevinst fik de friske kørere en halv snes forfriskninger, som kan nydes under genopbygningen af FR-bilerne. Nu venter der jo nogle måneders vinterpause.
8 kørere udfordrede tyngdeloven over evne i DM-revanchen, og scorede dermed kolbøttemærke (Foto: Åge Keseler Kirketerp)
I Ladies Cup kunne MNJ’eren: Anitta Jensen ikke røres på DM-sølvet, og nordjyden kørte derfor uden nerver i DM-finalen på hjemmebane.
Anitta Jensen styrede sikkert på vej til DM-sølv i Ladies Cup (Foto: Åge Keseler Kirketerp)
Hos U16 var DM-guldet afgjort på forhånd, men hvor den foreløbige toer og treer blev besat af MNJ'erne: Kristian Schack og Rasmus Vorre.
- Vi lå uhyggeligt tæt i DM-slutstillingen, forklarer Kristian Schack. - Desværre blev vi ikke belønnet af konkurrenceheld på hjemmebane, hvorfor jeg scorede en firer sammenlagt og med Rasmus på femmeren.
Mathias Østergaard var hurtigst i U18 A-finalen, men Emil Schou (bagerst) scorede DM-bronzen (Foto: Åge Keseler Kirketerp)
I U18 havde den regerende danske mester: Kenneth Sejersen (MNJ) genfundet frontformen, og sluttede derfor 2013-sæsonen af med en finalesejr og DM-sølv. Bronzen var en intern fight mellem klubkammeraterne: Emil Schou og Matthias Østergaard, og hvor Emil Schou hjemkørte den samlede DM-treer.
På førstedagen blev desuden afviklet old boys-motorløb, hvor MNJ’eren: Christian Sejersen vandt foran vendelboen: Jørgen Lindgren Jensen og Asger Vendelbo fra Ikast.
Kenneth Sejersen (t.v.) trak det længste strå i A-finalen for Klasse 1 over far Christian (Foto: Åge Keseler Kirketerp)
- I DM-revanchen for Klasse 1 havde medaljevinderne: Kenneth B. Sørensen (sølv) og Torben Nørgaard (bronze) valgt at ”flygte” til Klasse 2, fortsætter Hans Erik Sørensen. - Til gengæld var Sejersen old boy og junior virkelig flyvende, hvor Kenneth vandt A-finalen foran far Christian. Herefter fulgte Emil Schou på fjerdepladsen.
Med to A-finalesejre satte Kenneth Sejersen sit kraftige dækaftryk på DM-finalen i U-18 og DM-revanchen i Klasse 1 (Foto: Åge Keseler Kirketerp)
Torben Nørgaard blev udelukket af et kvalifikationsheat efter påkørsel af en konkurrent. MNJ’eren måtte derfor forbi C- og B-finalerne, før nordjyden scorede sejren i A-finalen foran Torben Svendsen fra Randers og Kenneth B. Sørensen.
- I al beskedenhed blev MNJ vindere af DM for klubhold med et pænt forspring til Ikast Motor Klub, afslutter Hans Erik Sørensen.
Kenneth B. Sørensen blev nr. 3 i DM-revanchen for Klasse 2 (Foto: Åge Keseler Kirketerp)
Motorsport Nordjylland kan se frem til en hektisk vinter og 2014-sæson, idet nordjyderne er i fuld gang med den indledende flytning af sandbunkerne nord for motorsports-stadionet i Nysum. For ude venter en stor udvidelse af banelegemet til Rally Cross.
Torben Nørgaard vandt generelt i Klasse 2 efter smutture til C- og B-finalen (Foto: Åge Keseler Kirketerp)
Motorsport Nordjylland Åge Keseler Kirketerp Læs mere om: Nysum06/10/13 - Nysum - Folkerace |