Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk motorsport

Tom K vinder St. Mary’s Trophy efter spektakulært løb

Historisk 
16/09/13 

Tom Kristensen tog sejren i et spektakulært St. Mary's Trophy-løb på Goodwood Revival lørdag eftermiddag. Le Mans-legenden kørte desuden hurtigste omgang af alle i sin historiske 1963 Ford Galaxie 500.
 

Før løbsstarten havde danskeren kun været bag rattet af den unikke og kraftfulde racerbil i knap 20 minutter i en våd kvalifikationssession. Til trods for lettere kaotiske forhold, lykkedes det danskeren at sikre niende startposition til løbet.


(Foto: Gary Hawkings)

Kristensen tabte hurtigt et par pladser efter starten var gået - men efter få minutter til at blive bekendt med den to tons tunge Ford ændrede tingene sig hurtigt.

Dette års Le Mans-vinder overhalede den ene efter den anden, og blot få omgange før det ternerede flag passerede Audi-kollegaen Frank Stippler i en Alfa Romeo 1600 GTA. Før det var motorsportskoryfæer som Jochen Mass, Oliver Gavin og Jackie Oliver blevet overhalet foran et yderst energisk og entusiastisk publikum. Kendiskørere som Rowan Atkinson og Christian Horner deltog også i løbet blandt mange andre.

"Hvilken bil og hvilket løb! Jeg havde det så sjovt derude, og kørte sidelæns i nærmest alle sving, mens jeg nød kampen med så mange store kørere. Man får virkelig en fornemmelse af hvordan det må have været at køre race i de her biler for 50 år siden. Som mange folk ved, er jeg en stor fan a historisk race og jeg har ikke haft andet end et smil på læben siden jeg ankom her til Goodwood i fredags," lyder det fra Tom Kristensen.

St. Mary's Trophy er et af højdepunkterne på den verdensberømte motorsportsfestival Goodwood Revival og Tom Kristensen vandt sine løb i klassen i både 2010 og 2011 da han kørte henholdsvis en Austin A95 Westminster og en 1963 Shelby Cobra. Formatet er sat sådan op, at de professionelle kører duellerer om lørdagen, mens ejerne af bilerne kører mod hinanden om søndagen. Det endelige resultat fås ved at lægge begge heats sammen.

Tom Kristensen stiller søndag op i TT Celebration-løbet, hvor han skal køre en Jaguar E-Type.



TomKristensen.com
Henrik Würgler

Læs mere om:
  • Goodwood
  •