Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Mike Rockenfeller har sætbold inden løbet på Oschersleben

DTM 
10/09/13 

DTMDer er ingen tvivl om at den snart tredive årige tysker er spændt på weekendens løb. For med hele femogtredive point ned til nærmeste forfølger har den tidligere Le Mans-vinder god vind i sejlene og kan med endnu en sejr punktere drømmen om mesterskabet for de fleste af konkurrenterne. Til gengæld er der tæt kamp om anden og tredjepladsen, da de næste fem chauffører ligger inden for fjorten point – men hvem husker alligevel nummer to i et mesterskab?
 

Godt nok var det også på Oschersleben at Rockenfeller hævede sin første DTM-pokal som tredje bedst i starten af sæson 2007. Men det er altså mere end seks år siden og han har faktisk ikke oplevet udsigten fra podiet på Oschersleben siden.


Mike Rockenfeller fra sidste års løb.
(Foto: Natascha Theisen)

Rockenfeller udtaler at Oschersleben er en stor køreteknisk udfordring og kræver samtidig meget af materielet på grund af nogle voldsomme passager og tilføjer: "Jeg har altid nydt banen og vi arbejder målrettet hen mod at starte weekenden med en god basisopsætning. Jeg ser frem til Oschersleben og er ivrig efter at se, hvordan styrkeforholdet er".


Bruno Spengler kæmper sig til sejr i 2012 udgaven på Oschersleben.
(Foto: Natascha Theisen)

Men mon ikke de også er klar i BMW-lejren. De håber sikkert på at Bruno Spengler vil kunne mønstre noget nær sidste års nærmest vanvittig sæsonafslutning, hvor han snuppede mesterskabet i sidste løb foran Gary Paffett. Sidste år vandt Bruno Spengler da også på Oschersleben, hvilket vil lune godt på den, med canadierens øjne, lidt skrantende point-konto. En anden BMW-chauffør der også sluttede stærkt af i sidste sæson er brasilianske Augusto Farfus. Farfus viste sig også som den hurtigste BMW-chauffør på Nürburgring, hvor han blev nummer to. Mon ikke de begge er opsat på at udsætte Rockenfellers sejrsdans.


Den øjeblikkelige andenplads i mesterskabet indtages af den unge Christian Vietoris.
(Foto: Natascha Theisen)

Mercedes, med den unge Christian Vietoris bag rattet, ligger på en øjeblikkelig andenplads og har et andet ungt talent kun et point efter på tredjepladsen. Disse unge chauffører skal løfte mesterskabsbyrden for Stuttgart-holdet, da den rutinerede Gary Paffett kun har en teoretisk chance for at blive mester. Siden DTMs comeback i år 2000 har Oschersleben været en fast bestanddel på kalenderen. Banen har leveret flere spændende løb igennem årene. En berygtet banesektion er den smalle venstre-højre kombination ved enden af start-mål-langsiden, hvilket kræver en millimeter præcis manøvre omgang efter omgang for at kunne stå øverst på podiet når løbet er slut. Den anden langside på banen levner omvendt gode muligheder for at bruge Drag Reduction System, der reducere luftmodstanden fra bagvingen ned af langsiden med ét enkelt knaptryk og kan give de sidste meter i et overhalingsforsøg.


Podiet på Oschersleben sidste år.
(Foto: Natascha Theisen)

Hvis man er i tvivl om hvorvidt man vil bruge lidt af sin søndag eftermiddag på at følge DTM på fx tyske ARD, så kan man starte med at bruge et kvarter på disse tre korte videoer, hvor DTMs historie bliver gennemgået i videosekvenser. De første to videoer:

(http://www.youtube.com/watch?v=Gw-AxiVqihM)

og

tager os fra den vilde guldalder der gav serien masser af omtale og en hidtil uset popularitet blandt standardvognsklasser. Den store interesse gav DTM økonomisk rygvind, hvilket i løbet af en årrække udviklede serien til én af de mest højteknologiske og dyreste standardsvognklasser i verden – et liv på første klasse og en storhedstid der desværre også var med til at aflive klassen i den daværende form.

Dog nåede store danskere som Jan Magnussen, Jason Watt, Kurt Thiim og Kris Nissen at være en del af serien. Den sidste video omhandler gennemoplivning af vel nok den mest betydningsfulde, toneangivende og målt på tilskuere mest populære standardsvognsklasse nogensinde i Europa.

Michael Nygaard Pedersen

Læs mere om:
  • Oschersleben
  • 15/09/13 - Oschersleben - DTM
  •