Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legends Car Cup

En weekend med succes og problemer

Legends Car Cup 
11/09/13 

Legends Car CupFor ARTS og Kevin Verner
I forbindelse med Padborg Parks Padborg Super Prix blev der kørt en dobbelt afdeling af OK Legend Car Cuppen. Weekenden gav både succes og problemer for ARTS og Kevin Verner.
 

Weekenden startede godt for Kevin Verner med en plads som nummer fire i kvalifikationen. Ved første løb vender man hele feltet så den hurtigste fra kvalifikationen skal starte bagerst. Dette betød at Kevin skulle starte midt i feltet, men på grund af en understyring på bilen havde han svært ved at kæmpe sig op gennem feltet og sluttede første løb som nummer ti.


Kvalifikationen er i gang
(Foto: Motorsporten.dk)

I lørdagens andet løb var der blevet rettet på bilen så understyringen var væk og den unge Verner kunne slutte som nummer 2. ”Jeg troede jeg havde fået en straf på 20 sekunder, men det viste sig at være en fejl, så det andet løb gav gode point” fortalte Kevin senere i pitten.


Så går det hurtigt
(Foto: Motorsporten.dk)

Da lørdagens sidste løb skulle køres, regnede det en del på Padborg Park. Kevin Verner skulle starte som nummer 3 og efter starten var gået kunne han konstatere at han havde svært ved at se igennem vand tågerne og lod de to forreste køre og valgte at forsvare sin tredje plads.


Det kniber med at se klart igennem regn tågerne
(Foto: Motorsporten.dk)

Søndag formiddag startede hele turen forfra, der skulle køres træning og kvalifikation igen. Under kvalifikationen mente en flagpost at Kevin havde overhalet under gult flag, selv om den kører som angiveligt skulle have været overhalet og chaufføren i bilen bag ved Kevin, sagde at Kevin ikke havde overtrådt nogle regler. Resultatet blev dog at Kevin Verner fik frataget alle sine tider i kvalifikationen og skulle starte bagerst i feltet i første løb.


Farmand og tidligere Danmarksmester fortæller at han er mere nervøs når Kevin kører, end da han selv sad i bilen
(Foto: Motorsporten.dk)

Løbet startede faktisk ret godt for Kevin, men da han kørte sig op gennem feltet blev han og en anden bil ramt af en konkurrent, hvilket sendt dem begge helt tilbage i feltet. Dermed var der ingen mulighed for at score point i løbet.

Startplaceringen i hvert løb er baseret på chaufførens tidligere placeringer, så Kevin skulle i søndagens andet løb starte langt nede i feltet. Lige som han fik hastighed i bilen og begyndte at køre sig frem i feltet kom der safety car på banen og den kørte så mange omgange på banen at det ikke var muligt at kæmpe sig yderligere frem i feltet.


Kun 7 point på en søndag - ØV
(Foto: Motorsporten.dk)

I søndagens sidste løb fik Kevin Verner en teknisk defekt og måtte udgå, dermed fik han ikke nogen point i det løb.

”Jeg kom lidt ud over en curbe og ramte et hul og det kunne bilen ikke tåle og jeg brækkede en drivaksel og måtte udgå” fortalte Kevin.

Weekenden betød at Kevin lørdag aften var nummer tre i mesterskabet, men efter en problematisk søndag med kun 7 point, er nede på en samlet sjetteplads i mesterskabet.

”Jeg kan ikke vinde i år, men jeg satser stadig på at kunne afslutte sæsonen i mesterskabets top 3” siger Kevin Verner, som vil køre efter flere point i årets sidste løb på Padborg Park i starten af oktober.

Autoforum Racing Team Silkeborg


Læs mere om:
  • Kevin Verner
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Padborg Park
  • 08/09/13 - Padborg Park - Legends Car Cup - DM
  •