Han gjorde ham Nicki Thiim. Efter en flot debut i WEC i Brasilien i sidste weekend, så er han i denne weekend tilbage i vante gænge i Porsche Super Cuppen.
I al beskedenhed har han været hurtigst i hele weekenden og vandt altså også søndagens løb på den berømte Monza bane uden for Milano i Italien.
Den anden dansker i feltet, Michael Christensen havde et værre hyr med sine konkurrenter. Michael Christensen startede fra sjettepladsen, men måtte ad flere omgange kæmpe hårdt for sin placering. Desværre kiksede det et par gange og det kostede placeringer. Han måtte se sig noteret for en placering som nummer 8.